BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en erfaren, nærværende og inddragende leder, som kan lede på tværs af opgaver og faggrupper? Vil du stå i spidsen for HR og økonomi i en større og kompleks organisation? Drømmer du om at sætte dine strategiske og organisatoriske evner i spil? Så har vi en spændende mulighed til dig
Vi søger en administrationsleder til Specialområde Udviklingshandicap
Som administrationsleder står du i spidsen for SUAs fællessekretariat, der ligger i Hinnerup. Sekretariatet løser opgaver, der understøtter driften af vores fem tilbud, ligesom det løser opgaver som udvikler vores specialområde og indsatser til voksne med udviklingshandicap.
Du bliver personaleleder for sekretariats 21 medarbejdere, som spænder fra administrative medarbejdere, psykologer, pædagogiske konsulenter til en række andre specialister. Det er din opgave at bringe deres kompetencer i spil i opgaveløsningen på tværs af specialområdet, ligesom du selv tager del i opgaveløsningen.
Samtidigt har du som administrationsleder det overordnede ansvar for HR og økonomi på tværs af specialområdet. Du har blandt andet kontakt til og forhandling med de faglige organisationer, ligesom du har ansvaret for at implementere lovgivning, politikker og strategier inden for området i hele SUA i samarbejde med tilbudslederne i vores fem tilbud.
Specialområde Udviklingshandicap (SUA) er Region Midtjyllands samlede tilbud til voksne med udviklingshandicap. I SUA er vi optaget af at levere og udvikle indsatser til voksne mennesker med komplekse problemstillinger, som med udgangspunkt i borgerens ressourcer skaber udvikling til øget selvstændighed.
SUA består af fem tilbud geografisk spredt i Region Midtjylland. Vi har plads til 111 borgere og er samlet set ca. 300 medarbejdere.
Som administrationsleder i SUA udøver du ledelse på grundlag af SUAs vision, mission, værdier og mål ud fra en grundlæggende anerkendende tilgang og forståelse. Du er en del af SUAs daglige ledelse, ligesom du indgår i SUAs øverste ledelsesorgan (områdeledelsen) sammen med områdechef, viceområdechef samt tilbudsledere for de fem tilbud.
Administrationslederen refererer til områdechefen
Vi tilbyder dig en plads i vores lederfællesskab i SUA
I SUA bliver du en del af en organisation funderet i ordentlighed og høj faglighed. Du bliver en del af et lederfællesskab, hvor du altid kan sparre med dine lederkollegaer – og hvor vi er seriøse omkring ledelse. Vi tror på, at ledelse er en holdsport. At god ledelse er afgørende for, at vi lykkedes som organisation.
Som ny administrationsleder får du et grundigt introduktionsprogram og løbende ledelsessparring, som understøtter din ledelsesudvikling.
Om opgaven som administrationsleder
Som administrationsleder i SUA bliver du en del af en Danmarks stærkeste socialområde og en ambitiøs organisation. Du får mange samarbejdsflader både internt i SUA, men også i de øvrige specialområder og i Socialområdets fælles stab.
Særligt får du et tæt samarbejde med din administrationsleder-kollega i Specialområde Børn og Unge, som vi deler lokaler med. Her løses opgaver ind i mellem i fællesskab og på tværs af ledelsesrum.
I SUA skal du være med til at sikre den overordnede drift og sammenhæng i organisationen i tråd med SUAs organisatoriske knagerække, vision, mission og værdistjerne samt Socialområdets fælles vision.
Dine opgaver vil bl.a. være:
I forhold til sekretariatet
- Personaleledelse
- Sikre overblik over opgaver i sekretariatet og snitflader mellem disse:
- Sparring med områdeledelsen ift. opgaveløsning i sekretariatet i forhold til IT, administration, HR, sekretariatsbetjening, faglig udvikling med mere.
- Sikre overensstemmelse mellem opgaver og normering i sekretariatet, herunder at sikre hensigtsmæssig fordeling af opgaveløsningen mellem tilbuddene og sekretariatet.
- Sikre drift/koordinering af kantine- og kursuslokaleaktivitet.
- Sikre kontakt til Socialstaben ift. interne opgaver samt opgaver på tværs af socialområdet.
- Budgetansvar for sekretariatet
I forhold til HR og økonomi
- Give sparring, vejledning og rådgivning af lederne omkring driftsmæssige spørgsmål.
- Give sparring, vejledning og rådgivning af lederne vedr. stillingsopslag, ansættelsesprocesser og ansættelse i tilbuddene.
- Sikre effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af tilbuddenes ressourcer og drift.
- Evaluering og udvikling af ledernes arbejdsgange ifht. HR og økonomi.
- Afholde møder i netværket af ledere med opgaveansvar inden for HR og økonomi.
- Arbejde datainformeret og sørge for, at data fremskaffes og leveres til brug i områdeledelsen.
Nogle af de opgaver, hvor du får en stor og afgørende rolle i løbet af de næste par år er:
- Implementering af ny taksstruktur
- Implementering af nyt IT systemet
- Implementering af en ny kvalitetsmodel.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse og gerne en lederuddannelse. Du har gerne kendskab til det specialiserede socialområde og kompleksitet på alle niveauer i forhold til opgave-varetagelsen.
Som leder drives du af at spille dine medarbejdere gode, du har tillid til deres faglighed og evne til at løse opgaverne selvstændigt. Du har stærke relationelle kompetencer, er lydhør og parat til dialog.
Du er den leder, der:
- Er ordentlig og ansvarsfuld.
- Har gode overbliks- og strukturkompetencer.
- Har kendskab til politiskledede organisation og offentlige sagsgange
- Har viden om brug af de relevante administrative systemer.
- Har en empatisk ledelsesstil samt gode kommunikations- og samarbejdsevner.
- Har økonomisk forståelse.
- Promoverer organisationens vision og værdier gennem handlinger og gennem ledelse af specialister.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst indgået mellem Danske Regioner og den forhandlingsberettigede organisation.
Du har kørekort og adgang til bil. Vi er en røgfri arbejdsplads.
Vi indhenter altid straffeattest og referencer inden tilbud om ansættelse.
Der er ansøgningsfrist den 14. april, og vi håber på en opstart 1. juni 2024. Men vi venter gerne på den rette.
Vi forventer at holde samtaler den 19. april – og evt. 2. samtale den 25. april.
Mellem 1. og 2. samtale-runde vil der være en profil og kognitiv test af kandidaterne.
Yderligere oplysninger:
Hvis du ønsker at se funktionsbeskrivelsen for SUAs administrationsleder, eller hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Områdechef Hilde Thun Holst på tlf.: 2026 8467 eller mail: hilhol@rm.dk
Du kan læse mere om SUA på www.sua.rm.dk eller på Linkedin: https://www.linkedin.com/showcase/specialomraade-udviklingshandicap/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Samsøvej 10, 8382 Hinnerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019476