Kendte cykelryttere deltager i Hadsten Gade Grand Prix

dato

På torsdag den 7. august 2025 løber det traditionsrige Hadsten Gade Grand Prix af stablen. Cykelløbet, der omtales som 'verdens hårdeste gadeløb', tiltrækker mange af sportens store navne.

Favrskov Kommune, der er hovedsponsor på løbet, inviterer til en festlig dag med deltagelse af prominente ryttere som bl.a. Michael Valgren, Søren Kragh Andersen, Tobias Lund Andresen og den lokale Anders Foldager.

Udover spændende cykelløb vil der være aktiviteter i midtbyen, gågaden og ved Sundhedshuset. For dem, der vil vide mere, kan hele programmet ses på Hadsten Gade Grand Prix' hjemmeside.