Al2Bolig fejrede i går den officielle åbning af deres nye projekt, Thorasdal, i hjertet af Hinnerup. Arrangementet tiltrak mange af de nye beboere, der kunne nyde åbningsfesten og lytte til byens borgmester, Lars Storgaard, der holdt en tale.
Borgmesteren omtalte Thorasdal som en "klar 5'er" i ejendomsmæglersprog, med henvisning til de mange faciliteter som nærhed til indkøb, skole og transportmuligheder. Lars Storgaard roste også projektet for at bidrage til byens variation i boligudvalg og ønsket om byfortætning. Den nye bebyggelse, der omgives af grønne områder, blev anerkendt som et flot supplement til bybilledet.