Søften GF Fodbold står klar til at byde velkommen til årets fodboldskole, der starter i morgen. 25 frivillige mødte i dag op for at gøre anlægget klar til de mange børn og trænere.
De frivillige flyttede telte fra tidligere brug, opstillede nye og sørgede for borde, bænke og mål på banerne. Alt er nu på plads til en uge fyldt med fodbold og fællesskab.
På fredag, når fodboldskolen slutter kl. 13.00, er det tid til nedpakning, og Søften GF opfordrer forældre til at give en hånd med, når de henter deres børn.