AC-konsulent til arbejdsmarkedsområdet, Favrskov Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du lide at udarbejde analyser og ledelsesinformation på arbejdsmarkedsområdet? Motiveres du af at arbejde i en politisk styret organisation? Kan du bevare overblikket og er god til at følge op?

Så kunne du være vores nye kollega. En af vores nuværende AC-konsulenter er rykket videre til en lederstilling i Jobcenter Favrskov, og vi søger derfor netop nu en AC-konsulent, der har lyst til at komme med på holdet og arbejde strategisk og datadrevet med drift og udvikling af arbejdsmarkedsområdet.

Arbejdsmarkedsområdet i Favrskov Kommune omfatter den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte og ledige borgere i kommunen, integrationsindsatsen for flygtninge, kommunens virksomhedsservice samt den kommunale ungeindsats. Arbejdsmarkedsområdet står over for en spændende periode, hvor der i det seneste regeringsgrundlag er varslet markante forandringer af indsatsen, og hvor kommunens Arbejdsmarkedsudvalg har sat ambitiøse mål i kommunens Arbejdsmarkedsstrategi 2024-2025.

Job og Økonomi ønsker i stigende grad at være en forvaltning, hvor data aktivt anvendes i den daglige arbejdstilrettelæggelse, ledelse og styring. Det betyder, at data og herunder særligt ledelsesinformation og analyser anvendes aktivt og målrettet i formuleringen af strategier samt i den daglige implementering og opfølgning.

Vi tilbyder et job med

  • faglige udfordringer og et højt ambitionsniveau
  • en bred kontaktflade i hele organisationen, men især på arbejdsmarkedsområdet
  • et selvstændigt arbejdsområde med mange relationer
  • stor mulighed for selv at planlægge din arbejdstid
  • mulighed for faglig og personlig udvikling.

Dine hovedopgaver bliver at
  • udarbejde analyser af forskellige målgrupper på arbejdsmarkedsområdet – især af kvantitativ art
  • skrive orienteringspunkter, notater og sagsfremstillinger til Arbejdsmarkedsudvalget og Byrådet
  • være ansvarlig for større og mindre interne og tværgående projekter/undersøgelser
  • være tovholder for forskellige samarbejdsfora på arbejdsmarkedsområdet
  • understøtte udviklingsopgaver på arbejdsmarkedsområdet
  • udføre sekretariatsbetjening, fx referater fra diverse mødefora, som du betjener.

Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse som cand.scient.pol., cand.polit./oecon., cand.scient.adm., cand.scient.soc. eller lignende og gerne et par års erfaring fra kommune, region, vidensorganisation eller konsulentvirksomhed. Det er en fordel, hvis du har et forudgående kendskab til arbejdsmarkedsområdet, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har interesse for at lære området at kende.

Vi forventer også, at du:
  • er analytisk stærk og kan levere opgaveløsninger på et højt fagligt niveau
  • er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt – både når du kommunikerer internt eller skriver en sagsfremstilling til Arbejdsmarkedsudvalget
  • er effektiv, god til at planlægge og arbejder struktureret med dine opgaver
  • er målrettet, handlingsorienteret og resultatskabende
  • er tillidsvækkende og har nemt ved at etablere nye samarbejdsrelationer og skabe det netværk, som er nødvendigt for at levere sekretariatsarbejde af høj kvalitet
  • er en troværdig samarbejdspartner og kan navigere i mange vekslende relationer
  • er serviceorienteret, fleksibel og arbejder selvstændigt.

Om os
Du bliver en del af Sekretariatet for Job og Økonomi. Du vil møde engagerede kolleger, som værdsætter samarbejde, et godt arbejdsklima og en uformel og god omgangstone. Stillingen vil som udgangspunkt have fokus på arbejdsmarkedsområdet, men i lighed med resten af sekretariatet vil du også kunne komme til at beskæftige dig med sekretariatsopgaver vedrørende Job og Økonomis øvrige sagsområder.

Se yderligere informationer om Sekretariatet for Job og Økonomi samt Favrskov Kommune som arbejdsplads i job- og personprofilen (link findes længere nede i opslaget).

Referenceforhold
Du refererer til sekretariatschefen for Job og Økonomi. Derudover vil opgaveløsningen foregå i tæt samarbejde med arbejdsmarkedschefen, afdelingsledere og medarbejdere i Jobcenter Favrskov.

Du skal derfor kunne håndtere at arbejde selvstændigt og samtidig fungere i et tæt og koordineret samarbejde med andre om opgaver med mange snitflader.

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling med en arbejdstid på 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne om Ny Løn.

Vi indhenter referencer efter nærmere aftale inden endelig aftale om ansættelse.

Arbejdsstedet er primært administrationsbygningen, Skovvej 20, 8382 Hinnerup. Du vil sidde på et tomandskontor med en anden AC-konsulent, som ligeledes dækker arbejdsmarkedsområdet.

En til to dage om ugen skal du forvente, at du har møder eller hele arbejdsdage i Jobcenter Favrskov i Hadsten. Derudover skal du forvente, at der kan være mødeaktivitet i Hammel eller Hvorslev.

I Favrskov Kommune er der som udgangspunkt mulighed for at arbejde hjemmefra en dag om ugen, hvis du ønsker det, og arbejdsopgaverne tillader det. En aftale om dette skal aftales med sekretariatschefen fra gang til gang.

Ansøgningsfrist
Fristen for at søge stillingen er torsdag 7. marts 2024 kl. 23.59

Vi indkalder til samtale mandag 11. marts 2024 om eftermiddagen.

1. samtale afholdes holdes 14. marts 2024.

Som led i ansættelsesprocessen bliver der mellem 1. og 2. samtale udarbejdet en personprofil på baggrund af en personlighedstest. Du skal herefter deltage i en tilbagemelding på personprofilen 18. marts 2024, som faciliteres af ekstern rekrutteringskonsulent Rebecca Abl Jørgensen og sekretariatschef Emil Bak Haugaard.

2. samtale holdes 21. marts 2024. I forbindelse med 2. samtale skal du præsentere dine refleksioner og løsningsmodeller til en case, som du får udleveret en halv time før jobsamtalen.

Tiltrædelse forventes pr. 1. maj 2024 (eller tidligere).

Yderligere oplysninger
Du finder yderligere oplysninger om stillingen, ansættelsesprocessen, Sekretariatet for Job og Økonomi samt Favrskov Kommune i den tilknyttede job- og personprofil, som du finder her AC-konsulent til arbejdsmarkedsområdet | Favrskov.dk

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte konsulent Louise Bisgaard (lbis@favrskov.dk, 24 75 05 79) eller sekretariatschef Emil Bak Haugaard (ehau@favrskov.dk, 20 29 14 91).

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Søg jobbet
Du skal sende din ansøgning, CV og bachelor- og kandidatbevis (begge dele med karakterudskrift) samt eventuelle øvrige bilag via linket. Alle bilag skal uploades samtidig med ansøgningen.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sekretariatet Job og Økonomi, Skovvej, 8382 Hinnerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990572

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet