Afdelingslæge søges til Øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om en stilling, der indeholder kirurgi og medicin? Så har vi drømmejobbet til dig!

Øjensygdomme på Aarhus Universitetshospital, søger en afdelingslæge til vitreoretinalkirurgi- og tumorfunktionen. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Vi ønsker at robustgøre og udvikle tumor- og VR-området med en speciallæge mere. Begge områder varetager højtspecialiserede funktioner, og vi ser at kombinationen af de to subspecialer skaber synergi. Du vil blive en del af to teams med erfarne overlæger, der ser frem til at lære fra sig, og vi kan tilbyde et fremragende oplæringsmiljø i trygge rammer. Stillingen er vagtfri, så du kan koncentrere dig om at dygtiggøre dig inden for dine subspecialer. Tumorfunktionen på AUH varetages i samarbejde med Rigshospitalet og der afholdes jævnlige konferencer på tværs af landet.

Både VR- og tumorteamet, vil med din tiltrædelse, bestå af 4 speciallæger. Der er altså rig mulighed for sparring og udvikling inden for teamet. Afdelingen prioriterer det gode arbejdsmiljø, uddannelse og forskning højt. Vi har et tårnhøjt fagligt niveau og ønsker hele tiden at udvikle os og bidrage til udviklingen. Det kommer ikke af sig selv, og det forventes, at  du aktivt bidrager hertil. 

Øjensygdomme er en universitetsafdeling med højt specialiserede funktioner inden for specialet. Vi lægger stor vægt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde inden for klinik, uddannelse og forskning. Der arbejdes i tværfaglige teams om de enkelte patientforløb med inddragelse af patient og pårørende. De enkelte teams har stor selvstændighed og stor frihed til at organisere sig inden for rammerne. Det giver stort ejerskab og ansvar, men kræver også, at speciallægerne tager ansvaret på sig. Det er forventet, at du bidrager i dit team og i afdelingen, så vi gør hinanden bedre. Vi er gode til at samarbejde, og det fremhæves af afdelingens ansatte. Det forventer vi også, du er og prioriterer. 

Vi forventer du er dygtig, er ambitiøs og gerne vil være blandt de dygtigste inden for dit felt. Vi vil til gengæld gøre vores for at understøtte, at du når der til.

Afdelingen har en høj forskningsaktivitet, der ledes af afdelingens lærestolsprofessor. Forskning foregår i et udbredt samarbejde med andre afdelinger/institutioner og med andre nationale og internationale forskningsnetværk. Vi ønsker at styrke forskningsaktiviteten på særligt tumorområdet og ser meget gerne, du har et ønske om at bidrage hertil på sigt.

Ud over en afdeling med høje ambitioner, bliver du en del af Aarhus Universitetshospital, hvor fagligheden generelt er i top. Vi har mange samarbejder på tværs af fag og har stor nytte af de øvrige kompetencer på hospitalet. Sygehuset er gentagne gange blevet kåret som Danmarks bedste i Dagens Medicin, er netop optaget i det europæiske hospitalsalliancefællesskab, EUHA, og figurerer på internationale lister over verdens førende hospitaler.

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema udfyldes som en del af ansøgningsprocessen. 

Stillings- og funktionsbeskrivelser for afdelingslægestilling kan ses her og her

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og børneattest. 

Samtaler afholdes den 4. september 2023.
Vi ser frem til at læse din ansøgning. 

Ønsker du at vide mere om stillingen eller afdelingen, er du velkommen til at kontakte.

Cheflæge Rune Salling Holmbjørn på runhol@rm.dk eller på 5133 9856. 
Tumor-ansvarlig overlæge Steen Fiil Urbaksteeurba@rm.dk.
VR-ansvarlig overlæge Jesper Eriksen jeseriks@rm.dk.

Spørgsmål til ansøgningen og proceduren kan rettes til afdelingsledelsessekretær Anne Kathrine Gustavsen på 2388 2133. 
 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/afdelingslaege-soges-til-ojensygdomme-aarhus-universitetshospital/wlz7u6/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859118

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet