AUH Psykiatrien i Skejby søger pr 1. december 2023 fire autoriserede psykologer, som har lyst til at uddanne sig til specialpsykolog i psykiatri

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Specialpsykologuddannelsen er en 4-årig videreuddannelse for autoriserede psykologer, der ønsker at specialisere sig inden for voksenpsykiatri. Den består af en 1-årig introduktionsstilling og en 3-årig hoveduddannelsesstilling. Uddannelsen er på fuld tid (37 timer), og der afholdes kurser løbende henover hele uddannelsen geografisk spredt over hele landet.


Under uddannelsen vil du have kliniske ansættelser på ambulatorier og sengeafsnit på henholdsvis; Afdeling for Depression og Angst, Afdeling for Psykoser samt Retspsykiatrisk Afdeling. Du vil under hele uddannelsen modtage supervision og vejledning og desuden deltage i kurser på landsplan med uddannelsessøgende fra de fire andre regioner og uddannelsesstederne i Region Midt.


Uddannelsen sikrer en grundig klinisk uddannelse, hvor der opnås kompetencer i forhold til udredning og behandling af psykopatologi hos voksne. Der opnås desuden forståelse for organisering af arbejdet i psykiatrien såvel lokalt som på landsplan. Desuden opnås kendskab til relevant lovgivning og tværsektorielt samarbejde.


Arbejdet i AUH Psykiatrien, Skejby er kendetegnet ved et godt tværfagligt samarbejde på højt fagligt niveau. Som psykolog ansat i en uddannelsesstilling indgår man i det enkelte afsnits medarbejdergruppe og knyttes uddannelsesmæssigt til det lokale og nationale netværk af uddannelsespsykologer i voksenpsykiatri.


Der er udarbejdet uddannelsesprogram med forløbsplan for de fire stillinger.

Her kan du læse mere om Aarhus Universitetshospital Psykiatrien


For yderligere oplysninger, kontakt:

Uddannelsesansvarlig specialpsykolog i Afdeling for Depression og Angst, Vibeke Hansen tlf.  7847 2320

Uddannelsesansvarlig specialpsykolog på Retspsykiatrisk Afdeling, Anne Henriksen tlf. 9116 8859

Uddannelsesansvarlig specialpsykolog i Afdeling for Psykoser, Karen Marie Gjengedal tlf. 4082 4738.


Ansøgningsfrist er den 6. august 2023.


Ansøgningen skal indeholde dokumentation af psykolog-uddannelse og autorisationsbevis samt en prioritering af de fire uddannelsesforløb. Vi frabeder os yderligere dokumentation for kurser og andre uddannelsesaktiviteter, som kan fremgå af CV.


Samtaler forventes afholdt i uge 32-41


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/auh-psykiatrien-i-skejby-soger-pr-1-december-2023-fire-autoriserede-psykologer/hgzm9j/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842652

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet