Fastelavnssæsonen er begyndt, og Bagergården Hinnerup har netop lanceret to nye varianter af deres populære fastelavnsboller. De nye kreationer er bygget på bageriets hjemmelavede smørbagte croissanter.
Den første variant byder på en kombination af mokka Sarah Bernhard, daimstykker, og vaniljeflødeskum, toppet med karamel. Den anden variant indeholder yuzumousse, æblemousse, æblekompot, og et sprødt pistacie-kikselåg.
Begge fastelavnsboller fås for 42 kr. pr. styks hos Bagergården Hinnerup.