Barselsvikariat - Buschauffør med flair for pædagogik

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du stort kørekort og flair for pædagogik?

– så er du måske vores chauffør og medarbejder til børnehavernes naturbus i et barselsvikariat.

Favrskov Kommunes dagtilbud søger en buschauffør og medarbejder pr. 15. september 2023, eller snarest derefter, i en alsidig og spændende funktion.

Vores naturbus kører børnehavebørn ud på tur hver dag. Bussen er indrettet med både toiletfaciliteter, tekøkken, læsekrog og meget mere. Bussen skal fungere som et ekstra rum i naturen, når børnene er på tur hele dagen. Det bliver din opgave at køre bussen og være en del af det pædagogiske arbejde, når bussen holder stille. Du vil også skulle stå for alt det praktiske omkring bussen, såsom at fylde brændstof på, køre den i garagen, tømme og klargøre den til næste dag m.m.

Stillingen er som udgangspunkt på 33 timer.

Arbejdstiden vil variere, men vil fortrinsvis ligge mellem kl. 8.15 og 15.00.

Du vil arbejde sammen med områdets pædagoger om at tilrettelægge en tryg og udviklende dag for børnene ud fra lovgivning og pædagogiske værdier.

Naturbussen er tilknyttet flere institutioner, men vil som udgangspunkt køre med 1-2 faste institutioner i en længere periode. Lige nu er bussen tilknyttet Hinnerup-Søften-området.

Vi forventer, at du

  • har lyst til, og evt. erfaring med, pædagogisk arbejde
  • er vant til, og god til, at indgå i positive relationer med både børn, forældre og kollegaer
  • er rolig, stabil og omsorgsfuld
  • er fleksibel, rummelig og lærevillig
  • har et D1-erhvervskørekort til stor bus (eller tilsvarende)
  • har rutine og erfaring med buskørsel
  • har lyst til at tage ansvar for de mere praktiske opgaver omkring bussen
  • sætter pris på udelivets glæder og udfordringer, herunder jord under neglene
  • er fleksibel og omstillingsparat, så børn, kollegaer og forældre oplever sig trygge
  • er ansvarlig og loyal og kan navigere i skiftet mellem forskellige institutioner.

Vi tilbyder
  • en fantastisk ”rullende” arbejdsplads i naturskønne omgivelser, hvor du er med til at præge din egen arbejdsdag
  • nysgerrige og glade børn, der hver dag møder ind med positive forventninger
  • gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden med at få dagen til at blive bedst mulig for børnene.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Det er en betingelse for ansættelse, at der indhentes børne- og straffeattest

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte områdeleder, Annette Monika Green Kjærgaard, på 24 98 15 08 eller amgk@favrskov.dk eller daglig leder Henriette Hein Boutrup på 20 28 18 24 eller hbou@favrskov.dk

Tiltrædelse: 15. september 2023 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist: Samtaler forventes afholdt løbende. Når stillingen er besat, nedtages stillingsopslaget.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Favrskov Kommune, Kvottrupvej 1, 8382 Hinnerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1435&ERId=83868

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884465

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet