Barselsvikariat som centersygeplejerske på Plejecenter Hinneruplund - Skab det bedste liv for vores ældre

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da vores nuværende centersygeplejerske er i lykkelige omstændigheder og skal på barsel, søger vi en ny centersygeplejerske i et års barselsvikariat.
Så brænder du for ældreplejen, og har du lyst, hjerte og faglighed til sammen med os at skabe de allerbedste rammer for et godt liv for vores beboere, så er det dig, vi mangler.

Med udgangspunkt i Social- og Sundhedsområdets vision, Sammen om et sundt og værdigt liv, har centersygeplejersken et selvstændigt ansvar for at medvirke til at styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber.

Vikariatet er på 37 timer, men der vil være mulighed for diaglog om timetallet, og fortrinsvis i dagvagt på hverdage. Weekend-/aftenarbejde samt helligdage aftales efter behov.

På plejecentrene i Sundhed og Omsorg, Favrskov Kommune har vi særlig fokus på at udvikle:

  • stærk faglighed
  • kvalitetsudvikling
  • en attraktiv arbejdsplads og høj trivsel
  • vi er sammen om opgaverne.

Centersygeplejersken er tilknyttet plejecenterområdet og udøver sin sygeplejepraksis i forhold til borgere på plejecentrene. Du bliver en del af fællesskabet med de centersygeplejersker, som arbejder på plejecentrene i Favrskov Kommune.

Centersygeplejersken refererer til afdelingsledelsen på Plejecenter Hinneruplund. Vi samarbejder med vores plejecenterlæger og med kvalitets- og udviklingsteamet i Favrskov Kommune om den sygeplejefaglige retning. Samtidig er der et stort tværfagligt samarbejde med hele medarbejdergruppen, bl.a. bestående af social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.

Centersygeplejerskens specifikke ansvars- og funktionsområder på Plejecenter Hinneruplund
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret, ambitiøst og med et ønske om det tværfaglige samarbejde.
  • At du inden for en rammedelegation udfører klinisk beslutningstagen i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Dette på en professionel, begrundet og refleksiv måde i samspil med borgere, pårørende og øvrige fagprofessionelle i det nære sundhedsvæsen.
  • Sikre kvalitet og sammenhæng i borgerforløbene.
  • Bidrage til at skabe læringsrum for kollegaer, elever, studerende og andre med særlig interesse for faget.
  • Vejlede, rådgive og undervise/formidle relevant sygeplejefaglig viden til kollegaer, andre fagprofessionelle, borgere og pårørende.
  • Ansvar for, at journaler og medicinhåndtering er ajourført på beboerne, og at kollegaer bidrager med det, som er nødvendigt inden for kompetenceområdet, så patientsikkerheden er i fokus.
  • Arbejde systematisk med metoder og procedurer, der understøtter kerneopgaven og patientsikkerheden i den sygeplejefaglige indsats.

Vi tilbyder
  • god introduktion og oplæring
  • dygtige og engagerede kollegaer
  • faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • et stærkt fagligt fællesskab
  • mulighed for medbestemmelse af egen vagtplan
  • fokus på det gode arbejdsmiljø.

Plejecenter Hinneruplund er beliggende i Hinnerup. Vi har 63 plejeboliger, hvor de 18 boliger er til borgere, der er særlig udfordret af demens. Vi er ca. 65 ansatte hvor af de 2 er vores centersygeplejersker.

Yderligere information
Stillingen er omfattet af løn- og ansættelsesforhold i henhold til DSR og lokale aftaler for centersygeplejersker på Ældreområdet i Favrskov Kommune.

Det er en fordel for dig at have kørekort, idet der enkelte dage vil forekomme mødeaktivitet og/eller behov for hjælp på tværs af øvrige plejehjem i Favrskov Kommune. Der ydes befordringsgodtgørelse efter gældende regler.

Ansøgningsfrist er lørdag 22. juni 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, eller senest fra den 1. august 2024 til og med 1. august 2025.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tina Andersen, tlf. 24 25 80 76, mail tiand@favrskov.dk

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Samtale
Vi forventer at afholde samtaler 24. juni 2024 over middag.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hinneruplund, Herredsvej, 8382 Hinnerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6066107

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet