Kunne du tænke dig at blive en nøgleperson i økonomistyringen i Favrskov Kommune? Har du flair for tal, økonomistyring og ledelsesinformation? Så er du måske vores nye økonomikonsulent!
Om stillingen
Vi søger en økonomikonsulent til Budget og Analyse, og du får en central rolle i at understøtte økonomistyringen i Favrskov Kommune. Her vil du komme til at arbejde tæt sammen med ledelsen og andre konsulenter og blive en vigtig sparringspartner for kommunens direktion, chefgruppe og øvrige ledelseslag.
Dit arbejdssted vil være i Hinnerup, tæt på Aarhus, hvor du sammen med dygtige kolleger vil have ansvar for at sikre økonomisk overblik og rådgivning, der understøtter både ledelsesbeslutninger, strategisk udvikling og en overordnet effektiv drift i hele kommunen.
Du vil blive ansvarlig for et bredt felt af økonomiopgaver f.eks.:
- Prognoser og budgetopfølgning: Løbende estimering og opfølgning på kommunale udgifter.
- Økonomiske analyser: Udarbejdelse af BI-analyser og rapporter, der understøtter ledelsen i at træffe datadrevne beslutninger.
- Budgetproces: Planlægning og udførelse af budgetprocessen samt støtte til ledelsen i den overordnede budgetlægning.
- Økonomistyring: Implementering af Lov- og Cirkulæreprogrammet og budgetlægning.
- Refusioner og controlling: Ansvar for korrekt kontering samt sikre dokumentationskravene.
Hvordan den endelig opgaveportefølje kommer til at se ud, samt hvilke konkrete arbejdsområder det vil berøre, vil i sidste ende blive tilpasset kandidaten.
Din profil
Du har interesse for økonomi og samfundsforhold og evner at arbejde selvstændigt med tal og analyser. Du motiveres af at give lederne den bedste viden om deres økonomiske situation i ”øjenhøjde” og sparre med dem om udfordringer og handlemuligheder. Du er udviklingsorienteret og ser muligheder i dataunderstøttet ledelse. Du kan kommunikere komplekse problemstillinger i et klart og letforståeligt sprog og er komfortabel med at tage ansvar for både analyser og beslutningsoplæg.
Foretrukne kvalifikationer
- Økonomisk baggrund – enten gennem uddannelse eller erhvervserfaring.
- Erfaring eller interesse for kommunaløkonomi og processtyring.
- Selvstændighed og evne til at arbejde ansvarligt og struktureret.
- Skarp i Excel og fortrolig med analyser og rapportering.
- Stærke kommunikative evner til at formidle økonomiske emner klart og præcist.
- Proaktiv tilgang til at udvikle nye løsninger og metoder inden for økonomistyring.
Om os
Budget og Analyse er en ambitiøs og effektiv afdeling med 12 engagerede og forskellige konsulenter, der arbejder på tværs af alle kommunens forskellige fagområder. Vores afdeling bærer præg af en uformel omgangstone. Vi prioriterer kvalitet, udvikling og arbejdsglæde. Vi har god kollegial sparring og er klar til at hjælpe hinanden.
Vi tilbyder
- en spændende og udfordrende stilling med ansvar og mulighed for udvikling i et stærkt fagligt miljø
- samarbejde med dygtige kolleger på en uformel arbejdsplads med plads til fleksibilitet og hjemmearbejde
- en kultur, hvor din indsats gør en forskel, og hvor du har mulighed for kontinuerlig kompetenceudvikling og indflydelse på økonomistyringen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Ansøgning
Hvis ovenstående lyder interessant, skal du ansøge senest 12. januar 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Budget og Analyse Henrik Jacobsen på 42 64 42 94 eller henj@favrskov.dk.
Du kan læse mere om Favrskov Kommune på www.favrskov.dk
Ansøgningsfrist: 12. januar 2025.
Vi holder 1. samtale 15. januar og 2. samtale 21. januar 2025.
Tiltrædelse: hurtigst muligt eller 1. marts 2025.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Budget og Analyse, Skovvej, 8382 Hinnerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/06a51e1e-88c9-4bbc-a51f-26b3e76b0663