Daglig leder pr. 1. marts 2026 søges til Børnehuset Nørreskoven i Hinnerup Øst området.
Har du lyst til at være en leder tæt på dagligdagen, og trives du i spændet mellem administrative opgaver og den pædagogiske praksis? Så er du måske den nye daglig leder i Børnehuset Nørreskoven.
Om arbejdspladsen
Børnehuset Nørreskoven er en del af området Hinnerup Øst, der består af Børnehuset Engen, Børnehuset Elmegåden, Børnehuset Rønbækken, Børnehuset Hop og Leg samt Børnehuset Mælkevejen.
Nørreskoven er en integreret institution 0-6 år, som er normeret til 70 børnehavebørn og 40 vuggestuebørn. Nørreskoven er opdelt i 2 huse. "Skoven" som er børnehaven, og "Lunden" som er vuggestuen.
I Favrskov Kommune er der fokus på faglig ledelse tæt på, hvilket betyder øget tid til ledelsesopgaven. Som daglig leder i Nørreskoven vil du derfor have tilknyttet en teamleder med 8 timer pr. uge. I to har det overordnede daglige ledelsesansvar for driften, herunder personaleledelse, forældresamarbejde og samarbejdet med vores eksterne samarbejdspartner mv.
Vi tager pædagogisk afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan, Kvalitetsmålingerne ITERS og ECERS, dagtilbudsloven og Favrskov Kommunes Børne- og Ungepolitik.
Du vil opleve en engageret flok medarbejdere, som håber du kan
- Stoppe op og snakke, så du kan fornemme, hvad der rører sig i huset.
- Finde på og bakke op om deres ideer.
- Tage beslutninger i huset og forklare dem på en simpel måde.
- Reflektere over og forklare dine faglige valg.
Som daglig leder forventer vi, at du
- har lyst til at indgå i et velfungerende ledelsesteam, hvor vi løser udfordringer i fællesskab. Vi tager udgangspunkt i de overordnede mål og værdier for børneområdet, og du kan sammen med teamet se de muligheder og udfordringer, der ligger i udviklingen af vores ledelses- og organisationsstruktur.
- har lederuddannelse eller er indstillet på at gå i gang med en.
- kan bevare ro og overblik i usikkerhed og turbulens.
- kan håndtere stor kompleksitet og har strategisk overblik og kan zoome ind på detaljen, når det er nødvendigt.
- kan sætte processer i gang og følge dem til dørs.
- er bindeled mellem det øvrige personale og områdeleder.
- er loyal i din praktiske udmøntning af politiske og forvaltningsmæssige beslutninger.
- kan håndtere udfordringer på en konstruktiv og anerkendende måde.
- kan skabe læring, trivsel og udvikling for børn, herunder børn med særlige behov.
- kan samarbejde med forældrene, forældreudvalg og eksterne samarbejdspartnere.
- du bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder
- En spændende og afvekslende arbejdsplads.
- Samarbejde og sparring i et lederteam, som har høj faglighed og forskellige kompetencer. Vi holder teammøder hver 14. dag og teamdage to gange om året, hvor vi skaber et fælles udviklingsforum.
- Gode muligheder for at præge udviklingen i området.
- Et godt samarbejde med den administrative ledelse og tværfaglige samarbejdspartnere
- En normering, der ligger over minimumskravene
- Rigtig gode rammer og en spændende legeplads.
- Mulighed for personlig og ledelsesmæssig udvikling.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at komme på besøg og få en uddybende snak om stillingen. Har du spørgsmål, kan du kontakte områdeleder Annette D. Kudsk på 20 91 16 19 eller på adk@favrskov.dk
Vi søger en leder, der er uddannet pædagog, og i din ansøgning vil vi gerne se konkrete eksempler på, hvordan du bruger din faglighed i samarbejdet med personalet. Beskriv, hvordan du aktivt og selvstændigt vurderer, hvad du skal gøre i en kritisk situation - f.eks. hvis personalet oplever en svær situation med et barn. Beskriv også, hvordan du vil bedrive ledelse tæt på.
Vi forventer, at du motiverer din ansøgning og beskriver, hvad du især vil have fokus på i ledelsen af Nørreskoven F.eks. pædagogisk retning, ledelsesmæssige værdier, forældresamarbejde, eller spændende tiltag og ideer, som netop du kan bidrage med til vores område.
Aflønningen sker ifølge gældende overenskomst og forhåndsaftaler med BUPL.
Samtaler
Vi forventer at holde første samtale 15. januar 2026. Anden samtale er planlagt til 28. januar 2026. Mellem første og anden samtale udarbejdes en personlighedstest med tilbagemelding.
Vi beder dig sende din ansøgning til Favrskov Kommune senest 12. januar 2026 via linket. Du kan se alle ledige stillinger på favrskov.dk/job
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Nørreskoven, Nørreskovvej, 8382 Hinnerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/bb7f6327-4394-4f0c-95c4-17981e201a5c