Bliv deltidskirketjener i historiske kirker omkring Hinnerup

dato

Der er liv, travlhed og mange mennesker i vores tre middelalderkirker, derfor søger vi en deltidskirketjener på mellem 16 og 21 timer ugentligt til rengøring, bisættelser og weekendtjenester.

Grundfør, Haldum og Vitten kirker ligger rundt om centerbyen Hinnerup, hvor vores sognegård er placeret. Vores administration ligger ved Grundfør kirke. De tre sogne har 9956 indbyggere tilsammen og årligt afholdes 177 gudstjenester, 79 bisættelser, 20 vielser og 83 dåb.

Kirketjeneren har følgende ansvarsområder:

  • Rengøring er en stor del af din hverdag. Kirkerne bruges meget og må fremstå pæn og klargjort hver dag, året rundt. Rengøring kan også omfatte kirkens øvrige faciliteter.

  • Kirketjenerfunktion før, under og efter gudstjenester og kirkelige handlinger, du kan forvente weekendtjeneste hver anden weekend.

  • Klargøre, facilitere og løse praktiske opgaver i forbindelse med koncerter og andre arrangementer i kirkerne og vores andre lokaliteter.

  • Betjening af kirkernes lydanlæg og øvrige tekniske anlæg.

  • Løse mindre håndværksmæssige opgaver.

Vi søger en kirketjener, der tager ansvar og ser en stor værdi i at være repræsentant for kirken og for hvem, det falder naturligt at være vært for kirkens gæster:

  • Du er ambassadør for kirken, da du ofte er den første som kirkens brugere møder.

  • Du skal kunne bevare overblikket i pressede situationer med mange mennesker.

  • Du er ansvarlig og kan beholde overblikket når vi har mange bolde i luften. Der kan være meget travle dage, og der er det vigtigt, du kan sætte tempoet op, arbejde sammen og være med til at løfte i flok.

  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø og samarbejde med kirkens øvrige ansatte og frivillige.

  • Har en god fysik, da stillingen indebærer meget fysisk arbejde i løbet af en arbejdsdag.

  • Har kørekort og egen bil, som du er villig til at anvende i tjenesten (kørselspenge gives).

  • Har erfaring med IT på brugerniveau.

Stillingen indeholder skiftende arbejdstider og faste fridage. Bemærk, at du er forpligtet til at deltage ved højtider og helligdage, hvilket også indebærer weekend- og aftenarbejde. Hvis ikke du allerede har den obligatoriske kirketjeneruddannelsen, gives denne inden for to år efter ansættelsen.

Ansættelse sker ved Hinnerup Menighedsråd og følger gældende overenskomst. Lønnen aftales inden for intervallet 324.667 – 408.841 kr. (årsløn ved fuldtid) plus rådighedstillæg og OK-tillæg. Beløbene kvoteres efter din ansættelsesbrøk. Ud fra dette stiler vi mod en timeløn på 174,74 + tillæg.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemands-status ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglige leder og sognepræst Lars Ulrich Kofoed på telefon 20111860 eller mail luk@km.dk, eller kordegn Lene Bruhn Mikkelsen på telefon 8691 1511

Ansøgning på max 1 side samt CV på max 3 sider sendes på mail til: 8067fortrolig@sogn.dk som en samlet pdf-fil. Ansøgningen skal senest være os i hænde senest d. 1. september 2026. Samtaler finder sted d. 10. september. Tiltrædelse snarest muligt.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest.

Vi ser frem til at høre fra dig! 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Hinnerup Menighedsråd, Skolestien, 8382 Hinnerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a5cc8ddb-afb3-4f3f-af3e-09437b1fd19d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler