Har du lyst til at være med til at skabe fremtidens Hinneruplund sammen med os?
Hinneruplund er et plejehjem i udvikling.
Det seneste år har budt på mange forandringer. Vi har fået nye kolleger, nye perspektiver og arbejdet målrettet med at styrke både faglighed, samarbejde og trivsel. Meget er lykkedes, og vi er stolte af den retning, vi har sat. Samtidig ved vi også, at vi stadig har ting, vi skal udvikle og blive endnu bedre til.
Derfor søger vi en social- og sundhedshjælper, som har lyst til at blive en del af et hus, hvor der sker noget. Et hus med ambitioner, engagement og fællesskab – og hvor vi ved, at udvikling både byder på gode perioder og perioder, hvor forandringer kan være udfordrende.
Hvem er vi?
På Hinneruplund bor 63 beboere. Hver dag arbejder vi for at skabe et hjem præget af omsorg, nærvær og værdighed.
Vi ønsker et hus, hvor:
- Beboerne oplever omsorg, værdighed og nærvær.
- Medarbejderne hjælper hinanden og løfter i fællesskab.
- Nye kolleger får en god og tryg start.
- Faglig udvikling og gode idéer er en naturlig del af hverdagen.
Hvem er du?
Du møder beboerne med varme og respekt, tager ansvar for dine opgaver og bidrager til fællesskabet. Du har blik for faglig kvalitet og trives i samarbejdet med dine kolleger.
Samtidig har du lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor udvikling er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi sammen finder løsninger, når tingene forandrer sig.
Det får du hos os
- Et ledelsesteam tæt på hverdagen.
- En grundig introduktion og tryg opstart.
- Dygtige kolleger, som hjælper hinanden.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Indflydelse på din arbejdsplads og plads til dine idéer.
Stillingen
37 timer om ugen.
Du vælger selv, om du ønsker at arbejde hver 2. eller hver 3. weekend. Over en 12-ugers periode vil du have både dag- og aftenvagter, så du bliver en naturlig del af samarbejdet på tværs af huset.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Kontakt plejehjemsleder Gitte Haugaard på 24 63 38 08.
Du er også meget velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og en rundvisning, inden du søger.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Social og Sundhed, Herredsvej, 8382 Hinnerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/22277b84-de7d-439e-8c8a-21d9e79a09dd