Børnehuset Fuglereden i Hinnerup søger en brobygningspædagog

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Fuglereden søger fra 1. januar 2024 en brobygningspædagog.

Skal du være vores nye kollega? Og blive en del af et super fællesskab – så søg her.

Beskrivelse af jobbet
Vi søger en pædagog som brobygger mellem Børnehuset Fuglereden og Haldum-Hinnerup Skolen.

Jobbet indebærer opdelt tjeneste, dvs. du vil arbejde i Fuglereden fra august-februar og i førskolen på Haldum-Hinnerup Skolen (Broen) fra marts til og med juli.

I Fuglereden vil du fortrinsvis være knyttet til de ældste børn, så du kommer til at lære dem godt at kende, inden du skal følges med dem til Broen. På Broen vil du arbejde tæt sammen med personale fra to andre børnehaver i området og personale fra skolen.

Lidt om Fuglereden
Vi er beliggende i det nordlige Hinnerup og er en del af Område Hinnerup Nord/Øst, som i alt består af fem institutioner.

Vi er en aldersintegreret institution. Det betyder, at vuggestuebørnene er i egne lokaler, og børnehavebørnene er opdelt i to grupper med de 3-4-årige, og i perioden august til marts er de 5-årige sammen i en gruppe.

Personalegruppen består af dygtige pædagoger og medhjælpere, der er tilknyttet en gruppe, men som arbejder tæt sammen på tværs. En personalegruppe, der vil hinanden og bruger hinanden rigtig meget, og som lægger stor vægt på trivsel og samarbejde. Vi arbejder tæt sammen, og fællesskab omkring børnene og vores pædagogiske praksis er at mærke hver eneste dag.

Vores første prioritet er altid at være til stede hos og for børnene – at se det enkelte barn og have øje for dets trivsel, udvikling og læring.

Vi arbejder med børns fællesskaber og relationer og anvender konceptet ”Fri for mobberi”, som sætter sit aftryk i alt, hvad vi laver – i samarbejdet med hinanden, men også i arbejdet med børnene, i forældresamarbejdet, i aktiviteter, i ture ud af huset og meget mere.

Vi vægter udelivet meget højt og er lige så meget ude som inde.

Vi kan lokke med

  • et stort fællesskab personalet imellem
  • et rigtigt godt samarbejde med vores forældre
  • gode fysiske rammer og en super legeplads
  • gode normeringer
  • efteruddannelse
  • fleksible arbejdstider.

Lidt om dig
  • Du skal være med til at skabe en god overgang mellem institution og skole.
  • Du kan navigere i det at være tilknyttet to organisationer og kan finde fodfæste i det.
  • Du er dine nye kollegaers sparringspartner, du vil dele ud af din viden og erfaring, og du er indstillet på, at der er tidspunkter, hvor det kræver, at du er fleksibel og omstillingsparat.
  • Du kan arbejde ud fra de nye styrkede læreplaner og er god til at være i processer med faglige refleksioner.
  • Du forstår også at være nærværende og omsorgsfuld i en travl hverdag, men er også igangsætter.
  • Du har øje for det enkelte barn, og samtidig har du fokus på gruppen og på fællesskabet på tværs i huset.
  • Du kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter og forløb.
  • Du ved, at forældresamarbejde er vigtigt, og du er ikke bleg for at gå forældrene i møde. Forældresamarbejdet har især stor betydning i overgangen mellem daginstitution og skole.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Mette Dons Jensen pr. mail meje@favrskov.dk

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, der gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Ansøgningsfristen er 28. november 2023. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Fuglereden Hinnerup, Rylevej, 8382 Hinnerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941469

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet