BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børneslottet Bavnehøj er en afdeling i Trøjborg og Skovvang dagtilbud som består af 11 afdelinger samt 22 dagplejere.
Vi søger, pr. 1 september 2023 eller snarest herefter, 1 pædagog eller 1 pædagogisk-assistent til en tidsbegrænset ansættelse, indtil sommeren 2024, med mulighed for forlængelse. Stillingen er på 30 timer.
Stillingen er oprettet ved pulje til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med børn i udsatte positioner.
Børneslottet Bavnehøj er en integreret institution, normeret til 30 børnehavebørn og 10 vuggestuebørn. Institutionen er beliggende på Trøjborg i en gammel villa. Vi bor i et naturskønt område med gode muligheder for ture ud af huset til både skov og strand, som er en stor del af vores pædagogiske praksis.
Børnehaven er opdelt i 2 grupper, fordelt på 2 etager.
Vi søger en pædagog/pædagogisk-assistent som trives i det tætte arbejde med enkelte børn og ligeledes interesserer sig for børns trivsel, udvikling og læring i en god atmosfære. Du skal kunne se glæden ved at arbejde med at gøre de små ting i hverdagen til de store projekter.
Du skal være god til at arbejde ud fra børnenes perspektiv. Du skal kunne arbejde selvstændigt og have et godt overblik og har du erfaring med børn i udsatte positioner vil dette være at foretrække.
Vi arbejder med en anerkendende tilgang til vores arbejde – alle mødes positivt med forståelse og respekt, hvor kommunikation, omsorg og nærvær er i høj fokus.
Hos os sætter vi os selv og vores praksis på spil i arbejdet med at videreudvikle vores pædagogiske faglighed. Vi arbejder med Marte Meo elementerne i vores hverdag. Vi samarbejder tæt med de andre afdelinger i dagtilbuddet omkring overgangen fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole.
Vi har et fælles kulturværksted, hvor vandringer for både vuggestuebørn og børnehavebørn er omdrejningspunktet.
I Børneslottet Bavnehøj er der plads til forskellighed, vi giver børnene gode muligheder for at vokse op som den de er, med selvværd, og troen på sig selv og tillid til at møde livet og den verden vi befinder os i.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og efter Aarhus Kommunes retningslinjer
Hvis du er interesseret i stillingen, kan du kontakte Trine Teglgaard-Wittus på 41855293.
Ansøgningsfristen er mandag den 7 august. Vi forventer at afholde samtaler i uge 33.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Børneslottet Bavnehøj (aarhus.dk)
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Herluf Trolles Gade 6, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/borneslottet-bavnehoj-soger-paedagog-eller-paedagogisk-assistent-pr-1-september-2/uhz8qq/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878731