Distriktssygeplejerske til Psykiatrisk Klinik for Småbørn, AUH

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du interesseret i opgaver som bl.a. medicinsk behandling, ambulant udredning og mulighed for en koordinerende funktion i forhold til afsnittets medikamentelle behandling? Så er der mulighed for en fast stilling pr. 1. oktober 2023. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling i dagtid.

Psykiatrisk klinik for Småbørn er et afsnit for børn i alderen 3 til 8 år.

Klinikken er fordelt på to matrikler og består af 4 enheder: et ambulatorium i Skejby og et i Gødstrup, et dagtilbud og et spæd-team i Skejby. Stillingen er med primær funktion i ambulatoriet i Skejby.

Psykiatrisk Klinik for Småbørn varetager børnepsykiatrisk udredning og behandling af småbørn i alderen 3 – 8 år. 

Målgruppen er børn henvist på mistanke om autismespektrumforstyrrelser, børn med opmærksomhedsvanskeligheder, specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder, adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser, angst, samt relationsforstyrrelser. Børnene er kendetegnet ved betydelig kompleksitet og komorbide tilstande.

Afsnittet har i alt 55 medarbejdere med forskellige fagligheder herunder læger, psykologer, sygeplejersker og pædagoger. Desuden er der et tæt samarbejde med sekretærgruppen. Vi vægter tværfaglighed højt og arbejder ud fra en helhedsforståelse og i et tæt samarbejde med barnets familie.

Udredning foregår gennem samtaler, interviews, observation og lægelige og psykologiske undersøgelser. Behandling foregår bl.a. gennem vejledning af forældre, psykoedukation, evt. terapeutiske samtaler, børnesamtaler og medikamentel behandling.

Du vil indgå i det tværfaglige arbejde med udredning og behandling af børnene i samarbejde med de øvrige faggrupper. Dine opgaver vil bl.a. være at foretage observationer af barnet i børnehave eller skole med henblik på diagnostisk udredning, have telefoniske interviews med pædagoger/lærere, have samtaler med børn og forældre og give vejledning til forældre og evt. netværk.

Til stillingen er der et særligt arbejdsområde vedrørende opstart og kontrol af børn i medikamentel behandling med mulighed for en koordinerende rolle i forhold til fordeling og planlægning af forløb i afsnittet.

Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende arbejde i tæt samarbejde med engagerede og fagligt velkvalificerede kolleger.

Arbejdet består i:

  • observation, dokumentation og formidling som element ind i udredning
  • varetagelse af medicinsk behandling med mulighed for koordinerende funktion
  • formidling til forældre og evt. barn i forbindelse med både udredning og behandling
  • intervention med forældre og barn selvstændigt og i samarbejde med andre behandlere
  • formidling til netværk og eksterne samarbejdspartnere mundtligt og skriftligt
  • tæt tværfagligt samarbejde internt og eksternt

Vi søger en sygeplejerske:

  • gerne med erfaring fra børne- og ungdomspsykiatri eller pædiatri
  • gerne med specialuddannelse i Psykiatrisk Sygepleje
  • som har lyst og evne til at arbejde selvstændigt i en travl og varieret hverdag
  • som har gode samarbejdsevner og lyst til at bidrage aktivt ind i et godt arbejdsmiljø
  • som har højt fagligt engagement
  • som har gode kompetencer i forhold til mundtlig og skriftlig formidling.
  • som har evne til refleksion og lyst til at modtage supervision
  • som har lyst til og interesse i, at være med til at drive og udvikle afsnittets undersøgelses- og behandlingstilbud

Vi kan tilbyde:

  • en spændende og udfordrende stilling blandt dygtige kollegaer
  • en arbejdsplads i kontinuerlig udvikling og forandring
  • mono- og tværfaglig sparring
  • varierede arbejdsopgaver
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • introduktion og mentorordning
  • supervision


Løn i henhold til overenskomst og Ny Løn.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingslæge Merete Kannegaard mobil: 21308753 eller oversygeplejerske Pernille Dahl mobil: 21694779

Ansøgningsfrist: 14. august 2023
Samtaler: 21. august 2022
 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.

BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.

Afdelingen modtog i 2022 5.337 eksterne henvisninger og havde kontakt med omkring 10.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2022 et nettobudget på godt 300 mio. kr. og pr. 1/1-2023 514,5 årsværk fordelt på 556 medarbejdere.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/distriktssygeplejerske-til-psykiatrisk-klinik-for-smaborn-auh/zpe7s6/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877636

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet