BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en skarp generalist med kompetencer inden for ledelsesunderstøttelse, planlægning og sagsfremstilling og med lyst til at være en del af en stor organisation i konstant forandring, der arbejder for at give vores patienter og familier den bedste behandling?
Vi kan tilbyde det hele
Et spændende job i en organisation, hvor to dage sjældent er ens, og hvor vi har et stort ansvar for at gøre en forskel for vores patienter nu og i fremtiden.
Børn og Unge er en stor hospitalsafdeling med mere end 500 medarbejdere med mange fagligheder. Vi er afhængige af at samarbejde og forståelse på tværs fungerer, dette forventer vi også af dig. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og understøtter en kultur, hvor det at være professionel, seriøs og arbejdsom går hånd i hånd med humor og smil.
Dine arbejdsområder
- være ledelsens højre hånd og være med til at samle trådene ift. ledelsens arbejdsopgaver
- være inde over ledelsens kalender og mailboks og herigennem skabe overblik over, hvad der rører sig, og hjælpe med at planlægge tiden og overholde deadlines
- være sparringspartner for og understøtte ledelsen i de mangefacetterede opgaver ledelsen løser, både ledelsesmæssige, organisatoriske, økonomiske mm.
- processtyring/tovholder ved implementering af strategier og andre faglige, kvalitetsmæssige eller arbejdsmiljømæssige projekter i afdelingen i samarbejde med ledelsen og ledergruppen
- understøtte afdelingsledelsen med strategisk sparring og opgaveløsning både internt og i relation til eksterne samarbejdspartnere
- bidrage med sagsfremstillinger og strategiske fremstillinger
- understøtte den nye ledelsesstruktur i Børn og Unge
- ledelsesunderstøttelse i forbindelse med ledelsens mødefora samt ledelsesarrangementer i afdelingen.
Vi forventer, at du
- har en relevant akademisk eller administrativ uddannelse
- har erfaring med at arbejde direkte for en strategisk ledelse - gerne i hospitalsvæsenet - og trives med den omskiftelighed og krav om selvstændig opgaveløsning, som det indebærer
- evner at styre egen arbejdsdag og nå i mål med opgaver
- har erfaring med og interesse for sproglig kommunikation og anden formidling, HR-arbejde og lettere økonomiopgaver
- har flair for og gode kompetencer inden for IT og digitalisering samt har erfaring med eller lysten til at lære relevante interne styringssystemer at kende
- er parat til at løse alle slags opgaver, udfordrende såvel som rutineprægede
- kan indgå i arbejdet både som del i ledelsesgruppen men også som "dig selv" i forhold til medarbejderne
- har forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation
- arbejder struktureret med sans for deadlines
- har et åbent sind, tør tage ansvar, være ærlig, er fleksibel, tager initiativ og har situationsfornemmelse
- har gode samarbejdsevner og kan anerkende og samarbejde med forskellige fagligheder
- har en positiv indstilling samt godt humør.
Vi tilbyder dig
- et spændende job med mening i en stor organisation under stadig forandring
- en dynamisk hverdag, hvor du selv er med til at definere og udvikle dine opgaver
- en mulighed for at gøre en forskel i sundhedsvæsenet ved at bidrage til arbejdet med organisatoriske forandringsprocesser til gavn for patienter, samarbejdspartnere og personale
- faglig og personlig udvikling, da du får uddelegeret et stort ansvar fra start
- et bredt arbejdsfællesskab med engagerede og tværfaglige kolleger
- arbejde i en afdeling med god stemning og godt samarbejde.
Du bliver en del af vores Ledelsessekretariat og staben, der understøtter Afdelingsledelsen med tværfaglige kompetencer inden for økonomiopfølgning, sekretariatsbetjening, ansættelsesprocesser og administrativ støtte til afdelingens funktionsledere.
Arbejdsglæde og stolthed er fundamentalt for vores arbejde. Som medarbejder i Ledelsessekretariatet og staben vil vi gerne, at du føler dig som en del af et stærkt team, hvor vi sparrer og samarbejder om det faglige, men hvor der også er god plads til latter og en uhøjtidelig omgangstone. Du får naturligt et tæt samarbejde med hospitalets øvrige enheder.
Om afdelingen
Børn og Unge på AUH er en universitetsafdeling, der behandler børn og unge i alderen 0-17 år. Vi er samtidig en af landets største børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og mere end 25.000 ambulante besøg årligt. Børn og Unge omfatter 15 pædiatriske fagområder, hvor en eller flere højtspecialiserede funktioner varetages inden for hvert fagområde. Afdelingen er organiseret i tre sengeafsnit og én klinik (BUK). Ligeledes rummer afdelingen også børn og unge med kirurgiske problemstillinger, hvor det er de kirurgiske afdelinger, der har behandlingsansvaret. Vi er en afdeling med mange snitflader og samarbejdspartnere.
I Børn og Unge lægges der vægt på høj kvalitet i pleje og behandling af patienterne, og visionen er at være førende inden for alle fagområder. Vores ambition er inden for en årrække at etablere et Børn og Unge Hospital på AUH. Dette strategiske og visionære arbejde er påbegyndt.
Løn og ansættelsesvilkår
- Ansættelse pr. 15. august eller 1. september 2023
- Ansættelsen er på 37 timer/uge fordelt på alle ugens hverdage
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
- ledende lægesekretær Jette Vollbrecht Amdi på 3036 1233.
- chefsygeplejerske Lone Fredensborg på 51500194.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest mandag den 19. juni 2023.
Der afholdes samtaler onsdag den 28. juni 2023.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/erfaren-medarbejder-til-ledelsesunderstottelse-og-udvikling-i-born-og-unge-aarhu/4rn80k/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837133