BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børn og Unge søger, pr. 1. oktober 2023 eller snarest muligt derefter, en socialrådgiver på 30 timer/uge.
Vi søger en socialrådgiver med erfaring inden for området, samt en person der er udadvendt og arbejder selvstændigt med høj faglighed.
Om afdelingen
Børn og Unge på AUH er en universitetsafdeling, der behandler børn og unge i alderen 0-17 år. Vi er samtidig en af landets største børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og mere end 25.000 ambulante besøg årligt. Børn og Unge omfatter 15 pædiatriske fagområder, hvor en eller flere højtspecialiserede funktioner varetages inden for hvert fagområde. Ligeledes rummer afdelingen også børn og unge med kirurgiske problemstillinger, hvor det er de kirurgiske afdelinger, der har behandlingsansvaret. Vi er en afdeling med mange snitflader og samarbejdspartnere.
I Børn og Unge lægges der vægt på høj kvalitet i pleje og behandling af patienterne, og visionen er at være førende inden for alle fagområder. Vores ambition er inden for en årrække at etablere et Børn og Unge Hospital på AUH. Dette strategiske og visionære arbejde er påbegyndt.
Børn og Unge er en stor afdeling med mere end 500 medarbejdere med mange fagligheder. Vi er afhængige af at samarbejde og forståelse på tværs fungerer - dette forventer vi også af dig. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og understøtter en kultur, hvor det at være professionel, seriøs og arbejdsom går hånd i hånd med humor og smil.
Opgaver
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- rådgivning til patienter og deres pårørende vedrørende ansøgning om dækning af merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, orlov til pasning af alvorligt syge børn, ansøgning om hjælpeforanstaltninger i hjemmet m.v.
- samarbejde med afdelingens læger, sygeplejersker og øvrige faggrupper
- tilbyde sparring samt undervisning til diverse faggrupper tilknyttet Børn og Unge
- afholde transitionssamtaler med unge patienter som nærmer sig 18 år
- understøtte og styrke samarbejdet med kommunale samarbejdspartnere
- koordinere og deltage i netværksmøder med interne og eksterne samarbejdspartnere.
Kvalifikationer
Vi forventer at du har følgende kvalifikationer:
- bredt kendskab til det socialretslige område samt kommunale støtteforanstaltninger med særlig fokus på børn og unge op til 18 år
- være uddannet socialrådgiver
- erfaring fra myndighedsarbejdet og gerne fra handicapområdet
- erfaring fra arbejde med kronisk syge børn og unge, alternativt erfaring fra sundhedssektoren i øvrigt.
- kunne arbejde selvstændigt i en travl hverdag
- være god til at samarbejde, kunne arbejde tværfagligt samt på tværs af myndigheder
- struktureret og initiativrig
- Bidrage med godt humør og fleksibilitet i opgaveløsningen.
Vi tilbyder
- spændende hverdag med omskiftlige opgaver
- engagerede kolleger
- sparring i dagligdagen med anden socialrådgiver i Børn og Unge og andre socialrådgivere på AUH
- at du bliver en del af et tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker, sekretærer
- stor indflydelse på dine opgaver og mulighed for selvstændighed i opgaveløsningen.
Løn & ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Aarhus Universitetshospital.
Ansøgningsfristen den 13. august 2023.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. august 2023.
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Lone Fredensborg, Chefsygeplejerske i Børn og Unge på 5150 0194 eller Marianne Due Jensen, Socialrådgiver i Børn og Unge på 2026 0193.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/erfaren-socialradgiver-soges-til-born-og-unge-aarhus-universitetshospital/hnnlw3/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853889