Torsdag eftermiddag lagde Hinnerup grund til børneløbet i Djurslands Bank-løbet, hvor 70 ivrige børn stillede til start. Regnen kom og gik, men det afholdt ikke deltagerne fra at møde op med højt humør og stor kampgejst.
I spidsen for løbet blev det et spændende familieopgør mellem søskendeparret Freya og David Nautrup Pedersen. Freya triumferede for tredje år i træk med sejren blandt pigerne, mens hendes lillebror David overhalede mod slutningen og sikrede sig førstepladsen blandt drengene.
Kilde: Hinnerup Løberne