Favrskov Biblioteker & Kulturhuse inspirerer til anderledes gåoplevelser

Profilbillede
dato

Favrskov Biblioteker & Kulturhuse har lavet såkaldte samtalekort, som kan give inspiration til at sørge for at “snakken går” på gåturen. Du behøver ikke nødvendigvis kende personen, som du aftaler en gåtur med. Samtalekortene vil guide jer i gang med en spændende samtale.

Samtalekortene bliver også omtalt som ‘Snakken går”-kortene, og de indeholder otte spørgsmål, der kan kickstarte en inspirerende snak om emner såsom rejseliv, barndom og lokalmiljøet, som du/I bor i. Husk at holde coronaafstand til hinanden, så I begge føler jer trygge, når I går den friske gåtur i lokalområdet. Du kan også bruge kortene, når du skal gå tur med én, du kender godt. Kortene vil give jer en anderledes og fornyet gåoplevelse.  

På bagsiden af samtalekortene findes inspiration til godt læsestof om emnerne, hvis du har lyst til at fordybe dig yderligere i emnerne efter gåturen. 

Find samtalekortene på dit lokale bibliotek eller download dem nu 

Kontakt dit nærmeste bibliotek, hvis du er interesseret i at gå en tur på en ny måde med én, du ikke kender. Du kan sende en mail til favrskovbibliotekerne@favrskov.dk. Hvis du er frisk på en tur med en ny gå-makker under coronavenlige forhold. Oplys blot hvor og hvornår har du lyst til at gå en tur i mailen. 

Du kan også selv finde en makker til gåturen. Du kan afhente “Snakken går”-posen med samtalekort, anbefalinger og en ekstra overraskelse på biblioteket mandag, onsdag og fredag kl.15-17 i Hammel, Hadsten og Hinnerup, onsdag og fredag kl.15-17 i Ulstrup. 

Samtalekortene kan også findes på Favrskovs biblioteks hjemmeside. Her kan du nederst på siden selv hente og printe kortene. 


Kilde: Redaktion