Favrskov Kommune arrangerer fire rygestopforløb i sensommeren og i efteråret. Christian Hasager Christensen, der tidligere har deltaget, anbefaler at sikre sig en plads.
41-årige Christian Hasager Christensen fra Hadsten har siden 1998 røget cigaretter - dog med enkelte kortvarige pauser. I juni sidste år sagde han til sig selv, at nu skulle det være helt slut med at ryge.
Christian har tidligere stoppet med at ryge, men er altid faldet i igen, hvis han var stresset eller presset - enten på arbejdet eller i privaten. Han har altid godt kunnet lide at ryge, men han har altid været klar over, at cigaretterne er usunde for ham.
Han sammenligner det med at drikke en god øl, og så forbinder han det med en god pause i hverdagen. Christian har tre drenge og en kone, som han gerne vil være noget for, og derfor ser han ingen grund til at risikere at korte ned på levetiden.
Christian Hasager Christensen har været yderst glad for at deltage i kommunens gratis forløb med en rygestoprådgiver. Derudover følte han sig også mentalt godt rustet til at gøre en ende på cigaretterne.
Rygestopforløbet er noget af det bedste Christian har prøvet. Her fik han mulighed for at beskrive for ham selv og for andre, hvorfor han egentlig ryger. Derudover kunne han spejle sig i de andre deltagere og høre deres historier, hvilket skabte en god ramme for rygestoppet.
Christian oplever, at han har det bedre efter rygestoppet. Christians sanser fungerer bedre, især smagssansen. Derudover er søvnen blevet bedre. Christians tre drenge og kone glædes over hans rygestop. Han tog lidt på i vægt til at starte med, men nu ser det bedre ud.
Fakta
Fra august og frem til november 2021 er der rygestopforløb i Hinnerup, Ulstrup, Hammel og Hadsten.
Vil du gerne deltage i forløbet? Du kan ringe til kommunens rygestoptelefon på 40 22 82 83 eller sende en mail med dit navn og telefonnummer til rygestop@favrskov.dk