Favrskov Kommune: Social- og sundhedsassistenter søges til demensafsnit på Plejecenter Hinneruplund

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger to social- og sundhedsassistenter til fast aftenvagt med arbejde hver anden weekend, og der vil være mulighed for individuelle ønsker om arbejdstider. Stillingerne er på 30-37 timer/uge, og der vil være mulighed for at kombinere med enkelte dagvagter. Skriv gerne i din ansøgning, hvad du godt kunne tænke dig.

Plejecenter Hinneruplund er en del af et stort center, hvor der også er et sundhedscenter, hjemmepleje og Favrskov Mad. Plejecenteret har 63 boliger fordelt på 7 klynger, hvoraf de 18 pladser er til borgere med demens i skærmet afsnit.

Du vil som social- og sundhedsassistent blive kontaktperson for udvalgte beboere. Du får mulighed for at indgå i et tværprofessionelt samarbejde, da vi har både SSA, SSH, sygeplejersker, terapeuter og pædagoger i demensafsnittet. Derudover er vi et uddannelsessted for både SSA- og SSH-elever. Vi har fokus på patientsikkerhed, kvalitetssikring, dokumentation og de sygeplejefaglige opgaver.

Derudover har vi løbende fokus på udvikling af plejen ud fra personcentreret omsorg og den rehabiliterende tilgang med udgangspunkt i den enkelte beboers behov og mestringsevne.

Vi søger social- og sundhedsassistenter, som har lyst og interesse i at udvikle sig inden for demensområdet.

Vi søger kollegaer, der

  • har et ”godt klinisk blik” og dermed selvstændigt og sikkert kan varetage den grundlæggende sygepleje
  • er gode til at skabe overblik og kan strukturere og prioritere arbejdsopgaver
  • har lyst og interesse i de sygeplejefaglige opgaver
  • kan arbejde ud fra bl.a. kvalitetsstandarder, instrukser og kliniske retningslinjer
  • er aktivt videnssøgende og reflekterende i egen og andres praksis
  • arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang
  • kan arbejde tværfagligt med fokus på beboernes behov
  • har interesse for demens og pårørendesamarbejde
  • er stabil og tager ansvar for sine opgaver.

Vi tilbyder
  • et afvekslende job med faglige udfordringer
  • god introduktion og oplæring
  • faglig og personlig udvikling både individuelt og i teamet
  • sparring i forhold til individuel karriereudvikling
  • mulighed for mentorordning
  • engagerede og dygtige kollegaer
  • en arbejdsplads, hvor vi vægter trivsel og arbejdsglæde.

For yderligere oplysninger om stillingen kontakt assisterende leder Anne Mette Jensen på tlf 89 64 12 02, eller kom forbi til en kop kaffe og et besøg.

Vi forventer at afholde samtaler løbende, ansøgningsfrist dog senest den 24. september 2023.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Favrskov Kommune, Herredsvej 16, 8382 Hinnerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1435&ERId=84397

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5894478

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet