Favrskov Kommune: Social- og sundhedshjælper til udekørende dagvagt i Hinnerup søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Søger du faglige udfordringer og har lyst til at yde god pleje og omsorg for borgerne i Hinnerup? Og vil du være en del af et skønt team? Så er det dig, vi søger!

Da vi løbende har fået flere borgere, og derfor også flere kørelister, søger vi hurtigst muligt en social- og sundhedshjælper til en fast stilling ved Hjemmeplejen i Hinnerup. Vi kan tilbyde 37 timer, men med mulighed for andet timetal, hvis dette ønskes. Stillingen er i dagvagt, og der er mulighed for at arbejde enten hver 2. eller hver 3. weekend. Der kan tilbydes enkelte aftenvagter, hvis det ønskes.

Dine kvalifikationer
Vi søger en robust og fagligt velfunderet social- og sundhedshjælper, som har lyst og mod til at arbejde i et udekørende team i borgerens eget hjem:

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper.
  • Du er engageret, empatisk og ansvarlig.
  • Du bidrager aktivt til en løbende udvikling af vores fælles arbejdsmiljø.
  • Du har evner til at arbejde selvstændigt, men selvfølgelig med mulighed for faglig sparring med kollegaer.
  • Du er fleksibel i forhold til opgaver og vagter.
  • Du har kørekort B.
  • Du kan cykle, da cykelruter kan forekomme.

Vi tilbyder
  • et spændende og udfordrende job med mulighed for udvikling
  • en arbejdsplads med borgeren i centrum
  • fagligt dygtige kollegaer
  • introduktionsprogram, som tager udgangspunkt i dine behov
  • bil/cykel og tablet som stilles til rådighed ved hver vagt.

Om Hjemmeplejen Favrskov Øst
Den kommunale hjemmepleje i Favrskov yder hjemmepleje i borgerens eget hjem. Vi arbejder i faste teams, hvor vi løbende holder borgergennemgange og har daglige møder med sygeplejerskegruppen, hvilket sikrer en tæt sparring med fokus på uddelegering og kompetenceudvikling. Faste teams er med til at sikre kontinuitet og kvalitet hos borgeren.

Hos os har mange af vores medarbejdere desuden forskellige nøglepersonsfunktioner, fx inden for demens, tøj, disponering m.m. Og vores samarbejde bygger på åbenhed, tillid og med plads til humor.

I Favrskov Kommune dokumenterer vi i omsorgsjournalen CURA.

Lyder det som noget for dig?
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af hjemmeplejen i Hinnerup Julie Boje Lundemose jubo@favrskov.dk eller på telefon 24 97 59 33. Jeg træffes hverdage mellem kl. 8.00-15.00.

Samtale
Vi afholder samtaler løbende frem til slut september 2023.

Det er en forudsætning for ansættelse, at den person vi ønsker at ansætte ikke er straffet for forhold, som gør det uegnet at bestride stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Søg jobbet
Vi beder dig sende din ansøgning senest. 18. september 2023 via linket i siden.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Favrskov Kommune, Herredsvej 16, 8382 Hinnerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1435&ERId=84464

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895589

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet