Forældreaften sætter fokus på nikotinbrug blandt unge og giver råd til forældre i Hammel

Foto: Favrskov kommune.
dato

SSP Favrskov og UngFavrskov afholder forældreaften 25. november med fokus på nikotinbrug blandt børn og unge i InSide, Hammel.

SSP Favrskov og UngFavrskov inviterer til forældreaften den 25. november kl. 19-20.30 i InSide i Hammel, hvor temaet er nikotinbrug blandt børn og unge.

27 procent af de unge i 9. klasse i Favrskov har prøvet puff-bars, e-cigaretter, vapes eller lignende. Samtidig ønsker 22 procent af dem, der ryger eller bruger nikotinprodukter, at stoppe, men har svært ved det. Som forælder spiller man en vigtig rolle i barnets sundhed og trivsel, og aftenens arrangement giver både viden, værktøjer og personlige indsigter til at forebygge nikotinbrug – samt konkrete redskaber til at handle, hvis ens barn allerede er afhængig.

Der vil være oplæg ved to unge, der tidligere har haft nikotinmisbrug, og kommunens stoprådgivere vil præsentere deres tilbud. Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.

https://favrskov.dk/nyheder/foraeldreaften-om-nikotinbrug-blandt-boern-og-unge

Kilde: Favrskov Kommune