Søvn er livsvigtig for mennesker, og den tager ganske meget plads op i et helt liv, da vi bruger en tredjedel af livet på at sove.
Ny forskning viser også, at søvnen ikke er inddelt i fire-fem faser. Søvnen foregår som en dynamisk proces, hvor forskellige områder af hjernen gradvist skifter frem og tilbage mellem søvnstadier.
Nu kan du blive klogere på, hvilken betydning søvn har for hjernen til et streamet foredrag på Hinnerup Bibliotek. Streamingen foregår fra Aarhus Universitet.
Til foredraget undersøges forskellige spørgsmål: Hvad sker der i hjernen når vi sover, og hvorfor er søvn nødvendig for helbredet? Den nyeste forskning inddrages, når søvnens mystiske tilstand og forskellige faser afdækkes.
Det er lektor i neurofysiolog Birgitte Rahbek Kornum der holder foredraget. Hun arbejder på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet.
Foredraget er gratis, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.
Tid: Tirsdag den 22. februar 2022, klokken 19-21.
Sted: Hinnerup Bibliotek.