Favrskov Kommune meddeler, at vintervagten kører i døgndrift, men stadig kæmper med fygesne, der har lukket flere cykelstier. Blandt de berørte strækninger er cykelstierne mellem Hammel og Voldby, Hammel og Farre samt Hammel og Thorsø.
Også flere cykelstier ved Hadsten og de langs Århusvej og Landevejen fra Ødum mod Randers er lukket. Samtidig fyger det kraftigt på de mindre veje i kommunen.
Vintervagten opfordrer derfor alle, der absolut skal ud på de mindre veje, til at køre med ekstra forsigtighed. Det forventes, at cykelstierne er farbare igen senest på mandag.