BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du en god uddannelse, og er du klar til en hverdag med mange udfordringer og spændende arbejdsopgaver?
Så bliv kontorelev i Favrskov Kommune. Vi søger pr. 15. august 2024 en kontorelev, som deles mellem Sekretariatet Job og Økonomi i Hinnerup samt Jobcenter Favrskov i Hadsten.
I løbet af uddannelsen er der indlagt skoleperioder.
Det tilbyder vi dig
Vi tilbyder et spændende uddannelsesforløb med et godt arbejdsmiljø, ansvar og gode betingelser for faglig og personlig udvikling. Du får en elevansvarlig, som vil understøtte din udvikling under hele din elevtid. Du vil desuden blive en del af et elevnetværk, som giver dig mulighed for sparring med kommunens øvrige kontorelever.
I det første år bliver du en del af Sekretariatet Job og Økonomi, der understøtter de øvrige fagområder inden for Job og Økonomi med forskellige administrative opgavefunktioner, herunder dagsordensproduktion, forskellige analyseopgaver samt projektledelse og -styring. Sekretariatet varetager endvidere opgaven med bekæmpelse af socialt snyd og forebyggelse af fejludbetalinger, risikostyring og forsikringsadministration samt den fælles kommunale udbuds- og indkøbsfunktion i Favrskov Kommune.
Som kontorelev vil du få indblik i flere af sekretariatets opgaver og vil bl.a. komme til at arbejde med fakturahåndtering, administration af kontrakter og indkøbsaftaler, kalenderhåndtering, administration af arbejdsskader og forsikringssager og andre spændende administrative opgaver.
I det andet år af uddannelsen bliver du en del af Jobcenter Favrskov i Hadsten. Jobcenter Favrskov har til opgave at yde hjælp og vejledning til forskellige grupper af borgere, herunder ledige, sygemeldte, uddannelsessøgende og personer med særlige behov, så de kan få et job eller komme i gang med uddannelse. Jobcentret giver også service til arbejdsgivere, der søger arbejdskraft, eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelse, der er syge eller har nedsat arbejdsevne.
I Jobcentret vil du bl.a. komme til at arbejde med:
- Assistance til borgere med udarbejdelse af ansøgninger og CV'er.
- Udbetaling af ydelser til borgere.
- Partshøringer, afgørelser og behandling af klagesager.
- Rådgivning og vejledning af borgere.
Ud over disse opgaver har du også mulighed for at deltage i diverse projekter og møder sammen med kollegaer.
Vi forventer, at du
- er smilende og serviceminded
- er god til at formulere dig – både skriftligt og mundtligt
- har en positiv indstilling og lyst til at lære nyt
- er ansvarsbevidst og følger dine opgaver til dørs
- er struktureret
- har flair for it
- trives med en blanding af faste og nye opgaver.
Ansættelsesvilkår
Vi forventer, at du har afsluttet en af følgende uddannelser:
- EUX Business, HHX
- STX, HF, HTX som skal suppleres med 5 ugers EU's.
Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen som kontorelev i Favrskov Kommune, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Emil Bak Haugaard på tlf. 20 29 14 91 eller ehau@favrskov.dk
Hvis du har konkrete spørgsmål til adgangskravene, kan du kontakte den nærmeste handelsskole eller se www.uddannelsesnaevnet.dk.
Samtale
Vi forventer at afholde samtaler i uge 11 eller 12.
Søg jobbet
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du skal sende via linket. Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job
Ansøgningsfrist
25. februar 2024
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sekretariatet Job og Økonomi, Skovvej, 8382 Hinnerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985301