Lægesekretær til Danmarks bedste Kræftafdeling i Klinik B, Sekretærgruppe 1, Kræftafdelingen, AUH

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Danmarks bedste Kræftafdeling søger ny kollega til fast stilling i Sekretærgruppe 1, Klinik B. Her har vi et tæt samarbejde på tværs af afdelingen – og vigtigst af alt, vi har det rigtig godt sammen.
Hver dag gør vi en vigtig indsats for kræftpatienternes forløb og du er aldrig i tvivl om, at netop din indsats gør en forskel.

Vi er rigtig gode til

  • at vægte vores fælles arbejdsmiljø og trivsel højt – uden hinanden er vi ingenting
  • at skabe en god balance mellem arbejdsliv og privatliv – fleksibilitet er vores styrke
  • at lytte til hinanden - vores omgangstone er præget af humor, omsorg og godt humør
  • at se de muligheder, der kan gøre hverdagen bedre for patienter og kolleger og prøver gerne nye ideer af
  • at udvikle os i takt med opgaverne og med gode muligheder for efteruddannelse
  • at løse hverdagens opgaver i en god dialog med vores leder
     

Dine kommende kolleger siger

  • "På Kræftafdelingen er vi rigtig gode til at tage imod nye kolleger. Som ny kollega føler man sig velkommen fra første dag med gode vejledninger og mentorordning"
  • "Vi har alsidige og udfordrende opgaver hver dag – her keder vi os aldrig"
  • "Her er vi vidt forskellige, og det gør os stærke sammen"
  • "Vi elsker et godt grin og søde sager" 
     

Vi har en stilling til dig, der

  • trives i en travl hverdag med selvstændige opgaver, dog aldrig alene – her er altid god sparring med kollegerne
  • er positiv og professionel
  • er ansvarlig, tillidsvækkende og trives med patientkontakt i vores Stråleklinik og sengeafsnit – det har vores kræftpatienter brug for
  • kan arbejde i en omskiftelig hverdag, hvor ændringer og udvikling sker løbende
  • har lyst til udvikling og til at bidrage til vores gode tværfaglige arbejdsmiljø
  • kan lide en arbejdsplads med højt til loftet og hvor alle faggrupper påskønnes
  • er uddannet lægesekretær 
     

Arbejdsopgaver
Arbejdet er organiseret i et ugentligt funktionsrul, hvor vi skifter ansvarsområde hver uge – det giver afveksling i opgaverne og mulighed for at byde ind på mange forskellige opgaver. Funktionerne er fordelt i Team B-sekretariatet som den faste base, med afstikkere til sengeafsnittet og Stråleklinikkens reception

  • Mentorordning og grundig introduktion til alle funktioner
  • Mulighed for hjemmearbejde indimellem, efter endt oplæring
  • Booking – vi har mange komplekse bookingforløb til kemobehandling og ambulante bookingforløb
  • Patientkontakt og vejledning i telefon
  • Patientmodtagelse i Stråleklinikkens reception og på sengeafsnit
  • Sagsbehandling i form af journalskrivning og øvrig korrespondance. Vores forskellige behandlinger spænder over store dele af anatomien
  • Håndtering af kvalitets- og fejllister i MidtEPJ
  • Mulighed for specialopgaver og nøglefunktioner
  • 3-4 skrivevagter (stuegang) på en lørdag eller søndag i løbet af et år, med efterfølgende hel fridag på en hverdag


Om Kræftafdelingen
Kræftafdelingen er en stor afdeling med 2 sengeafsnit, 4 ambulante klinikker, 1 stråleklinik i Aarhus og 1 i Herning og diverse forsknings-, udviklings- og specialenheder. Lægesekretærerne er organiseret i Sekretærgruppe 1, 2 og Forløbsenheden. Kræftafdelingen beskæftiger ca. 700 mennesker fordelt på ca. 20 faggrupper. Afdelingen har 7.500 nyhenviste patienter årligt, vi har ca. 110.000 ambulante besøg og ca. 23.000 sengedage. Vi udfører årligt ca. 55.000 strålebehandlinger og giver ca. 32.000 kemoterapibehandlinger. Vores målsætning er, fortsat at være Danmarks bedste Kræftafdeling.

Tiltrædelse den 1. september 2023 eller efter aftale, vi venter gerne på den rette kollega.
Som udgangspunkt er stillingen på 37 t/uge, nedsat tid kan aftales. Samtaler afholdes løbende.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/laegesekretaer-til-danmarks-bedste-kraeftafdeling-i-klinik-b-sekretaergruppe-1-kraef/dlzhp9/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859960

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet