Lægesekretær/receptionist søges til vores reception ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores receptionist gennem mange år har valgt at gå på efterløn, hvorfor vi søger en udadvendt og smilende lægesekretær/receptionist, der vil møde vores patienter med empati og hjælpsomhed. Du bliver ofte den første person, vores patienter møder, så du skal brænde for at gøre dette møde til en god oplevelse. 

I receptionen møder du både patienter og deres pårørende. Du skal kunne tage ansvar og være opsøgende, hvis der bliver brug for det. Patienten er i fokus hos os, og det er vigtigt at du er hjælpsom og serviceminded i mødet med patienten og pårørende.

Du vil få din daglige gang på plan 2 i receptionen, hvor du også har en kollega. I fællesskab løser I de opgaver, der er, så som: 

  • Modtagelse af patienter
  • Bestilling af kørsel og udfylde køresedler
  • Telefonbetjening
  • Lette bookingopgaver
  • Registreringsopgaver
  • Indskanning af diverse
  • Besvarelse af anmodninger fra kommune, forsikringsselskaber, advokater, pårørende og patienter
  • Besvarelse af funktionspostkasse
  • Afskrivning af diktater
  • Følge op på ad hoc opgaver

Vi har brug for dig 1. juli 2023 eller efter aftale. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Vi tilbyder

  • Et spændende job, hvor du er nøgleperson i vores MTK-reception
  • Et varieret job med et godt, tværfagligt samarbejde både i afdelingen og til samarbejdspartnere, samt daglig kontakt til patienter og pårørende
  • Et job, hvor du kan få indsigt i nogle spændende specialer og være med til at sikre gode forløb for vores patienter
  • Et selvstyrende team, hvor der er muligheder for medindflydelse på egne opgaver
  • Mulighed for kompetenceudvikling

Vi søger en lægesekretær/receptionist, som

  • er uddannet lægesekretær eller har relevant uddannelsesmæssig baggrund (kontorassistent eller anden relevant baggrund)
  • har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • er mødestabil
  • kan arbejde under pres, når det er nødvendigt, og stadig holde hovedet koldt
  • er serviceminded og brænder for at yde en høj service
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • er habil IT-bruger
  • erfaring med EPJ vil være en fordel, men ikke et krav

Vi er ca. 260 ansatte på Mave- og Tarmkirurgi, heraf 29 i sekretærgruppen samt lægesekretærelever/sundhedsadministrativ koordinatorstuderende. Du kan se frem til at blive en del af en højt specialiseret afdeling, hvor vi er stolte af at udfylde en vigtig funktion, der gør en forskel for mange tusinde patienter hvert år. Lægesekretærerne på afdelingen har en nøgleposition som afdelingens ansigt udadtil og er således en vigtig brik i puslespillet for at sikre patienten det bedst mulige forløb.

Arbejdstiden er fast mandag til torsdag kl. 8.00-15.00 og fredag kl. 8.30-15.00. 

Løn-og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Kunne du tænke dig at vide mere om stillingen og arbejdsopgaver, er du meget velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Tinna Lauritsen på 2649 8969 eller tilaur@rm.dk.

Har du lyst til at komme på besøg i afdelingen, kan det også arrangeres.

Send din ansøgning og CV via nedenstående link senest den 20. juni 2023. Der afholdes samtaler i uge 25 eller 26, 2023. 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/laegesekretaer-receptionist-soges-til-vores-reception-ved-mave-og-tarmkirurgi-aar/8t7yzv/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847079

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet