BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Unik afdeling med høj faglighed og hele patientforløbet i fokus søger ledende overlæge i anæstesiologi til vores operationsgang Øst1.
Hjerte- Lunge- og Karkirurgi er en specialafdeling der varetager både regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner.
Afdelingen varetager kirurgisk behandling og pleje af patienter med hjerte-, lunge- og karlidelser samt en række hjælpefunktioner til hele AUH på det anæstesiologiske område.
Afdelingen består af tre lægefaglige specialer og er opdelt i
- Anæstesiologi
- Thoraxkirurgi
- Karkirurgi
Hjerte- Lunge- og Karkirurgi er en dynamisk afdeling med ca. 320 ansatte. Afdelingen består af tre sengeafsnit, operationsgang, Forberedelses og Opvågningsafsnit, Perfusionsafsnit og Forskningsafsnit.
Afdelingen er kendetegnet ved
- Vi sætter patientens behov først og ser det hele menneske
- Vi skaber resultater gennem samarbejde i dialog med patienten, pårørende og kolleger
- Vi har den højeste faglighed, og vi stræber efter fortsat udvikling
- Vi uddanner, udvikler og støtter hinanden med fokus på forbedring og på at lære i praksis
- Vi har modet til at gå forrest og til at sprænge rammer. Sådan gør vi det svære muligt
Den ledende overlæge er forankret i thorax- og karanæstesien og Hjerte-Lunge-Karkirurgisk Operationsafsnit med et bredt samarbejde i afdelingen. Den ledende overlæge er speciallæge i anæstesiologi og har en bred hjerte-, lunge- og karanæstesiologisk uddannelse og erfaring.
Stillingen vil være delt mellem klinik og ledelse. To dage om ugen er dedikeret til ledelsesopgaven. Den ledende overlæge vil indgå i vagt fra bolig sammen med de øvrige overlæger. Vagthyppigheden er ca. 4-6 vagter/måned
Den ledende overlæge indgår i (Link til organisationsdiagram HLK ledergruppe)
- afdelingens ledergruppe (afdelingsledelsen og funktionsledere)
- funktionsledelsen på operationsgangen i samarbejde med 2 oversygeplejersker
- OP-lederteam (fælles ledelse af operationsområdet, hvor 3 kirurgiske overlæger, 2 anæstesiologiske overlæger og 2 oversygeplejersker, har ansvaret for driften af operationsgangen)
Den ledende overlæge skal
- på sigt have personaleansvar for anæstesiologiske speciallæger
- være ansvarlig for optimal udnyttelse af ressourcer, herunder OP- og arbejdsplanlægning med hensyntagen til uddannelse
- have fokus på faglig udvikling, undervisning og forskning
Vi søger en ledende overlæge, der
- har uddannelse inden for ledelse eller er indstillet på at gennemføre dette
- har en tydelig, involverende og dialogbaseret lederstil, og som vægter samspillet med medarbejderne højt
- understøtter patientforløb gennem tydelig ledelse
- er analytisk, udviklingsorienteret og bidragende med idéer og initiativer til fortsat udvikling af afdelingen
- skaber mulighed for fleksibel anvendelse af ressourcer og robusthed i opgaveløsningen
- har gode tværfaglige samarbejdsrelationer
- Har fokus på og arbejder for et sundt arbejdsmiljø
- Er loyalitet over for det øvrige ledelsessystem, og med et særligt ansvar for at sikre implementering af vedtagne beslutninger
- indgår i dialog med samarbejdspartnere og som efterfølgende kan træffe beslutninger
Ansøgning fremsendes elektronisk, inklusiv dokumentation for kompetencer inden for de 7 lægeroller.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om funktionen kan indhentes hos cheflæge Lars Folkersen på telefon 3091 0681.
Læs mere om stillingen i funktionsbeskrivelsen.
Samtaler forventes afholdt i uge 34.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/ledende-overlaege-til-hjerte-lunge-og-karkirurgi-aarhus-universitetshospital/fte0z6/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853799