BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at gøre en forskel for unge mennesker? Har du høje ambitioner? Kan du skabe tydelige rammer og sætte retning på en konstruktiv og anerkendende facon? Så er det måske lige dig, vi søger!
I Favrskov Kommune er vores ungdomsskole med til at danne børn og unge til livsduelige, velfungerende og demokratiske mennesker, der trives og aktivt tager del i fællesskaber med andre. Vi har brug for en leder, der vil gå forrest med den vision.
Hvem er vi?
Ungdomsskolen Favrskov er et veletableret og bredt tilbud til de unge i Favrskov Kommune. Vi har stærke fritidstilbud såvel i vores fritidscentre som i ungdomsskolens fritidsundervisning.
Ungdomsskolen Favrskov består af syv fritidscentre. Heraf rummer fritidsklubberne ca. 700 børn fra 4.-6. klasse, ungdomsklubberne ca. 400 unge fra 7. klasse til 18 år samt et bredt tilbud om fritidsundervisning for unge fra 7. klasse til 25 år.
Klubberne er selvstændige og selvdrevne enheder. Det tætte samarbejde imellem dem er med til at sikre et højt aktivitetsniveau og en fælles pædagogisk indsats. Ungdomsskolens fritidsundervisning består af hold og aktiviteter, som spænder bredt og tilbyder mange forskellige hold og aktiviteter på én sæson. Fritidsundervisningen er placeret på mange forskellige lokationer i kommunen.
Om jobbet
Som leder af Ungdomsskolen Favrskov har du det overordnede ledelsesansvar for driften samt udvikling af de pædagogiske tilbud og administrative opgaver.
Du kommer til at stå i spidsen for et team på fire klubledere, to afdelingsledere for fritidsundervisningen og en administrativ medarbejder. Dertil ca. 70 timelønsansatte og 50 klubmedarbejdere i vores fritidscentre.
Du kommer desuden til at blive en del af den samlede skoleledelsesgruppe i Favrskov Kommune, så vi sikrer en kvalificeret brobygning mellem ungdomsskolen og fritidscentrene til vores folkeskoler.
Dine arbejdsområder vil primært være:
- Udvikling af ungdomsskolen, så den drives effektivt og tilpasses de politiske og samfundsmæssige krav og behov – til gavn for hele kommunens unge.
- Stå i spidsen for at gøre ungdomsskolen synlig over for vores interessenter (brugere, samarbejdspartnere m.fl.).
- Økonomisk overblik og prioritering af ressourcerne til gavn for kerneopgaven.
- Deltage ledende og aktivt i SSP-samarbejdet og være med til at sætte retning og udvikle på igangværende og igangsætte nye tiltag, som afspejler det aktuelle behov.
- Aktiv deltagelse i bestyrelsen.
- Stå i spidsen for og sætte retning for lederteamet.
- Være opdateret på klubbernes drift og bidrage til et stærkt samarbejde klubberne imellem.
- Være engageret i forskellige netværk og samarbejdsrelationer.
Hvem er du?
Du er en reflekteret og anerkendende leder med stærke relationelle og kommunikative kompetencer. Du kommer med ledelseserfaring, gerne inden for ungdomsskole- og klubområdet og gerne med erfaring inden for ledelse af ledere.
Herudover forventer vi, at du:
- brænder for at arbejde med unge mennesker og holde dig opdateret på målgruppen.
- er strategisk orienteret, og du ser på ungdomsskolen som en samlet enhed og kan bidrage til udviklingen af organisationen som helhed.
- sætter faglighed højt og formår at sætte den på spil i forhold til udvikling i ledelsesteamet med blik for at styrke kerneopgaven.
- har gode samarbejdsevner og lyst til at engagere dig i mange samarbejdsrelationer.
- har interesse for og formår at indgå konstruktivt i diverse netværk.
- kan sætte retning i ledelsesteamet på en tydelig og anerkendende facon.
- giver lederteamet plads til at udfylde deres ledelsesrum.
Ansættelsen sker som udgangspunkt på gældende overenskomstvilkår. Der bliver indhentet straffe- og børneattest på den person, som får tilbudt stillingen.
Vil du vide mere
Du kan læse mere om ungdomsskolens tilbud på Ungdomsskolen Favrskov (u-f.dk). Læs mere om jobbet, organisationen og vores forventninger til dig her Leder af Ungdomsskolen Favrskov | Favrskov.dk
For yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte skolechef Karina Corneliusen på 23 45 43 31 eller på mail kar@favrskov.dk. Send gerne en mail eller sms, hvis du ønsker et opkald.
Karina holder ferie i ugerne 28, 29 og 30.
Søg jobbet
Ansøgningsfristen er tirsdag 6. august 2024. Ansøgning sendes via favrskov.dk/job.
Vi holder første samtale mandag 12. august 2024 over middag. Anden samtale holdes tirsdag 20. august 2024 om eftermiddagen. Der vil mellem 1. og 2. samtale blive udarbejdet en personlighedsprofil – med tilbagemelding på testen fredag 16. august 2024 om morgenen.
Tiltrædelse forventes 1. oktober 2024.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ungdomsskole og Fritidscenter, Skovvej, 8382 Hinnerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6074945