Mand anholdt med stjålet cykel på stjålet trailer

dato

Østjyllands Politi tog torsdag aften kl. 18.44 kontakt til en 32-årig mand, der befandt sig ved en adresse i Søften ved Hinnerup. Her blev han fundet i besiddelse af en trailer, der i politiets systemer var meldt stjålet.

På den stjålne trailer befandt sig en el-ladcykel, på hvilken betjentene kunne konstatere, at låsen var skåret op med en vinkelsliber.

I den bil, traileren var monteret på, fandt politiet efterfølgende en vinkelsliber. Den 32-årige mand blev sigtet for hæleri ved at have været i besiddelse af en stjålet cykel.

Den 32-årige blev også sigtet for tyveri af nummerplader, da der på hans køretøj var monteret en nummerplade, som tilhørte et andet køretøj. Han blev ligeledes anholdt i forbindelse med episoden.

Kilde: Østjyllands Politi