Matchningskonsulent til Specialområde Udviklingshandicap - Gør en forskel for samfundets svageste

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du stort kendskab til myndighedsopgaven på det specialiserede socialområde – og vil du bruge det kendskab til at gøre en forskel for nogle af samfundets svageste borgere? Så har vi en enestående mulighed til dig.

Vi søger en matchningskonsulent til Specialområde Udviklingshandicap (SUA)

Som matchningskonsulent er du SUAs ansigt udadtil og kommunernes første indtryk af os som en professionel, lyttende og ambitiøs samarbejdspartner. 

Du er indgangen til den opgaveløsning, vi kan hjælpe med i SUA. Både i forhold til indskrivninger på vores fem tilbud i tæt samarbejde med vores tilbudsledelser, men også andre ydelser som vejledning, supervision, undervisning og andet, der giver den bedste løsning for kommunerne og borgeren.

Du rådgiver og sparrer med SUAs områdeledelse om de optimale match mellem kommunernes behov og vores ydelser og tilbud, og du understøtter afdelingerne med din viden om myndighedsarbejdet, kommunernes ønsker og borgernes behov.

Matchningsopgaven fylder mest i din dagligdag, men du har også andre opgaver som fx arbejdet med magtanvendelser, ny takststruktur og andet. Derfor vægter vi en kandidat, der har erfaring med ledelsesunderstøttelse - blandt andet i form af projektledelse eller procesunderstøttelse. 

Din arbejdsplads bliver vores sekretariat i Hinnerup, hvor du arbejder sammen med konsulenter, psykologer og administrativt personale. Men du har også din vante gang på vores fem tilbud. Du får et bredt netværk i hele organisationen, hvilket blandt andet indebærer en tæt dialog med matchningskonsulenter på de øvrige specialområder i Region Midtjylland og den centrale socialstab for at sikre professionel matchning på tværs af hele socialområdet.

Dine opgaver

  • Kontakt med kommunale sagsbehandlere, der forespørger på ledige pladser.
  • Overblik over matchningen, kontraktforhandling og -indgåelse og koordinering af indflytning 
  • Målgruppegodkendelse i samarbejde med vores psykologkorps og ledere
  • Udvikle og være opsøgende i vores samarbejde med kommunerne. 
  • Indgå i forskellige projekter på tværs af specialområdet og være en del af Socialområdet i Region Midtjyllands netværk for matchning og magtkoordinatorer.

Specialområde Udviklingshandicap (SUA) er Region Midtjyllands samlede tilbud til voksne med udviklingshandicap. I SUA er vi optaget af at levere og udvikle indsatser til voksne mennesker med komplekse problemstillinger som en dom, et misbrug, psykiatriske diagnoser eller andet. Indsatserne skal med udgangspunkt i borgerens ressourcer skabe udvikling til øget selvstændighed. 

SUA består af fem tilbud geografisk spredt i Region Midtjylland. Vi har plads til 111 borgere og er alt i alt ca. 300 medarbejdere. Læs mere om os på www.sua.rm.dk

Vi tilbyder dig et spændende job med udvikling som omdrejningspunkt – og en arbejdsplads med fokus på medindflydelse.

Du får:

  • Mulighed for intern uddannelse på SUAs fagpilot.
  • Stor variation i opgaverne og mulighed for at sætte dit eget præg på jobbet
  • Mulighed for hjemmearbejde efter aftale, under hensyntagen til den fælles opgaveløsning
  • En arbejdsplads, hvor vi arbejder med et stort engagement og vægter et fællesskab med både humor, relationer og plads til faglige drøftelser. 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er socialrådgiver eller har en anden relevant socialfaglig uddannelse. Måske har du en efteruddannelse som projektleder eller proceskonsulent, eller du har kandidat, master eller lignende. Du har erfaring fra en myndighedsafdeling og kendskab til det specialiserede socialområde.

 

Vi leder efter dig, der

  • Har erfaring med myndighedsarbejdet – gerne fra en kommune.
  • Har solid viden om og indsigt i den sociale lovgivning og sagsbehandling på voksenområdet. Herunder kendskab til anbringelsesdomme.
  • Har erfaring med arbejdet omkring overgang fra barn til voksen.
  • Er fagligt velfunderet med stærke kommunikationsevner
  • Pragmatisk og problemløsende med en nysgerrig og opsøgende tilgang.
  • Åben, alsidig og trives i en kompleks rolle med mange forskellige funktioner
  • Selvstændig, handlingsorienteret og kan styre og planlægge din egen arbejdsdag.


Løn- og ansættelsesforhold.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst indgået mellem Danske Regioner og den forhandlingsberettigede organisation.
Du har kørekort og adgang til bil. Vi er en røgfri arbejdsplads.
Vi indhenter altid straffeattest og referencer inden tilbud om ansættelse.

Opstart den 1. august 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Vi glæder os til at læse din ansøgning, som du skal sende til os senest den 16. juni 2024

Vi forventer at afholde samtaler den 18. juni 2024. 
Der kan blive tale om en evt. anden samtale herefter.
 

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte viceområdechef Anette Sønderby Jensen på tlf. 23743677, hvis du vil høre mere om jobbet.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Samsøvej 10, 8382 Hinnerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6063107

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet