Matematik- og fysik/kemi-lærer til barselsvikariat i udskolingen på Rønbækskolen

dato

Rønbækskolen søger en matematik- og fysik/kemi-lærer til barselsvikariat i udskolingen.
Bemærk kort ansøgningsfrist.


Barselsvikar til udskolingen på Rønbækskolen i januar, februar og marts i 2026.

Vi søger en dygtig og engageret linjefagsuddannet lærer i matematik og fysik/kemi med tiltrædelse pr. 1. januar eller snarest derefter og vikariatet løber frem til påskeferien den 27. marts. Har du undervisningskompetencer indenfor idræt og svømning, kan dette også sættes i spil.

Rønbækskolen i Favrskov Kommune er en velfungerende skole med høj faglighed og en inkluderende pædagogisk praksis. Der går ca. 640 skønne børn på skolen, der er afdelingsopdelt i indskoling (0.-3. årgang), mellemtrin (4.-6. årgang) og udskoling (7.-9. årgang).
Skolens grundlæggende værdier er selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Disse værdier forsøger vi at tydeliggøre i vores daglige praksis og samvær med eleverne. Rønbækskolen dyrker fællesskabet og rummer forskelligheden.

Vi søger en lærer, der:

  • Har en anerkendende tilgang til eleverne, og tror på at alle børn og unge gør det bedste, de kan.
  • Er optaget af relationsdannelse og har en inkluderende pædagogisk/didaktisk tilgang.
  • Har linjefag i matematik og i et af naturfagene – gerne fysik/kemi.
  • Kan samarbejde tæt med både kolleger og ledelse.
  • Vil indgå i et tæt skole-/hjemsamarbejde.

Du bliver en del af:
  • En 3-sporet skole fra 0. – 9. årgang.
  • Et rigtig godt kollegafællesskab sammen med ca. 50 lærere og 12 SFO- og skolepædagoger.
  • Et forpligtende og tæt teamsamarbejde med dygtige kolleger.

Vi har fokus på:
  • At undervisningen skal være varieret og give det enkelte barn de bedste deltagelsesmuligheder.
  • At skabe en god skoledag, og ruste vores elever til livet efter folkeskolen.
  • At skabe gode rammer for alle børn i fællesskabet.

Vi håber, at du har fået lyst til at søge stillingen, og sammen med dine nye kolleger være med til at præge Rønbækskolens udvikling, så den forbliver en god skole for områdets børn.

For mere information om skolen, tjek www.aula.roenbaekskolen.dk og/eller kontakt udskolingsleder Keld Fihl på 89645604 eller skoleleder Anne-Mette Thorsen på telefon 89 65 56 03

Ansøgningsfristen er 11. december 2025 og samtalerne afholdes 15. december 2025.

Ligeledes kan det oplyses, at der indhentes børne- og straffeattest. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rønbækskolen Udskoling, Ådalsvej, 8382 Hinnerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/212c88f1-b511-4bac-8651-55b5f9300aa1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet