BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med elever på mellemtrinnet?
Og er du topmotiveret for at undervise i dine fag matematik, natur og teknologi samt håndværk og design? Så har vi jobbet til dig!
Østervangskolen er en skole med højt til loftet og gode muligheder for at prøve sig selv af i et godt og udviklende arbejdsmiljø. Som ansat på Østervangskolen vil du blive en del af en medarbejdergruppe, som søger at skabe de bedst mulige rammer for alle elevers trivsel og læring. Skolens klare vision er at danne eleverne til hele mennesker med vægt på både akademiske, praksisfaglige, dramatiske, kropslige og musiske læreprocesser.
Vi har rigtig gode faciliteter til rådighed, både hvad angår faglokaler og udeområder, som understøtter en alsidig tilgang til læring. I skoleåret 23/24 vil mellemtrinnet blandt andet være optagede af, hvordan vi udvikler på fællesskabet i fløjen med afsæt i skolens værdigrundlag. Dertil har vi også valgt at fokusere på sprogbaseret undervisning.
Vi forestiller os, at du har følgende profil
- Du er uddannet lærer og har linjefag eller tilsvarende kompetencer i matematik, natur og teknologi samt håndværk og design.
- Du holder af udeundervisning.
- Du er optaget af at skabe inkluderende læringsmiljøer i klasserummet.
- Du er en kompetent klasserumsleder.
- Du er teamorienteret og vægter samarbejde højt.
Vi kan tilbyde
- et skolemiljø med faste traditioner, herunder fx morgensang
- imødekommende og hjælpsomme kolleger
- kort vej fra idé til handling
- høj grad af indflydelse på arbejdsopgaver.
Østervangskolen ligger kun 10 minutters gang fra stationen, hvorfra der er gode forbindelser til både Aarhus og Randers.
Skolen har ca. 430 elever fra 0. til 9. klasse, en modtagerklasse og 45 ansatte. Skolen har en engageret og interesseret forældregruppe og et tæt samarbejde med skolebestyrelsen.
Yderligere oplysninger
Det er muligt at ringe med uddybende spørgsmål til stillingen fredag den 10. juli mellem kl. 10 og 12.
Mail sendt til jqos@favrskov.dk inden fredag den 10. juli vil ligeledes blive besvaret.
Af hensyn til ferieafvikling bedes tidspunkterne respekteret.
Ser du først jobopslaget efter den 10. juli, så fortvivl ikke – søg stillingen! Alle ansøgninger læses og behandles i lyset af muligheden for kontakt.
Du er meget velkommen til at besøge skolen og gå en tur rundt i området, så du kan få et indtryk af faciliteterne.
Stillingen har en ansættelsesgrad på 80 % med tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. oktober 2023.
Ansøgningsfristen er fredag den 4. august 2023, og vi forventer at afholde samtaler torsdag den 10. august 2023.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Favrskov Kommune, Hammelvej 9, 8370 Hadsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1435&ERId=83120
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862113