BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en legende sjæl, som elsker at være omgivet af glade og aktive børn? Får du energi ved at være i naturen, finde på gemmeleg eller tænde bål, så kan du være den pædagog, som vi søger til vores børnehave i Korsholm Børneunivers.
Stillingen er på 37 timer og er ledig til besættelse fra den 1. februar 2024 eller snarest derefter.
Vi kalder løbende kvalificerede kandidater til samtale og lukker opslaget, så snart vi har den rette til stillingen.
Hvem er vi?
Korsholm Børneunivers er en integreret institution, som er normeret til 90 børn i børnehaven og op til 16 vuggestuebørn. Vi arbejder med fire grupper, hvoraf en er for de kommende skolebørn.
Den lokale folkeskole ligger lige ved siden af, og derfor er der et tæt samarbejde mellem børnehaven og skolen hele året. Ud over overgangsarbejdet i førskolen fra 1. marts er der tæt samarbejde om det fælleskommunale projekt ”Inkluderende Fællesskaber”.
Korsholm Børneunivers er i løbende rivende udvikling med fokus på høj kvalitet. Der er virkelyst og engagement i personalegruppen, og der arbejdes aktivt med fælles mål. Du vil blive en del af et stærkt team med 20 dygtige og engagerede kolleger. Vi er medlem af Friluftsrådets Grønne Spirer, så vi har høj grad af fokus på udeliv og naturen i vores pædagogiske praksis.
Arbejdsopgaver og kvalifikationer
Du er pædagog med høj drivkraft, og du formår at omsætte teori og gode ideer til praksis. Du er imødekommende, smilende og empatisk i dit relationsarbejde med børn og forældre. Du kan arbejde selvstændigt og tage initiativ til handling og aktivitet.
Herudover vil dine arbejdsopgaver være
- ledelse af børnegruppen
- anvendelse af digitale redskaber i opgaveløsningen
- formidling af indsatser til både kolleger, forældre og eksterne samarbejdspartnere
- planlægning OG udførelse af faglige forløb med børnegruppen med udgangspunkt i etablering af gode læringsmiljøer
- indkaldelse til og afholdelse af forældresamtaler
- deltagelse i forældremøder med faglige oplæg eller andet fagligt relevant indhold
- deltagelse i tværfagligt samarbejde
- indgå i det konkret forpligtende samarbejde med dagplejen og vuggestuen.
Vi søger
En uddannet og reflekteret pædagog, som møder børnene i øjenhøjde og ser, at der er forskellige ønsker og behov. Du er omstillingsparat og fleksibel i forhold til ændringer i hverdagen. Du evner at evaluere og dokumentere det pædagogiske arbejde og kan i en travl hverdag jonglere med flere bolde i luften. Du er nærværende, empatisk og imødekommende i din relation med børnene.
Vi kan tilbyde
- at blive en del af et hus/område i løbende udvikling
- høj grad af indflydelse og ansvar
- mulighed for erfaringsudveksling og nærmere samarbejde med de tre andre institutioner i vores område (Engen, Bymarken og Mælkevejen)
- et godt forældresamarbejde med engagerede forældre
- gode kolleger, der er refleksive i forhold til egen og hinandens pædagogiske praksis og giver hinanden feedback og feedforward.
Interesseret?
Der er ansøgningsfrist 15. januar 2024. Du er meget velkommen til besøge Korsholm Børneunivers, mærke stemningen og snakke med en mulig kommende kollega og din daglige leder, inden du søger stillingen (vi har lukket mellem jul og nytår).
Har du brug for at vide mere, kan du kontakte den daglige leder Malene Overgaard Jacobsen på telefon 51 44 43 34.
Det er en forudsætning for ansættelse, at der indhentes børne- og straffeattest.
Løn efter gældende overenskomst.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Korsholm Børneunivers, Damsbrovej, 8382 Hinnerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964124