Fra 2. oktober 2023 kan borgere i Favrskov Kommune gratis hente en solsikkesnor på alle biblioteker, i Borgerservice (Hinnerup), i Jobcenter Favrskov (Hadsten) og i Social Indsats (Hammel).
Solsikkesnoren er en del af solsikkeprogrammet, der har til formål at gøre usynlige handicaps synlige. Ved at bære solsikkesnoren kan personer med usynlige handicaps som ADHD, tourettes, autisme, hjerneskade, angst og demens signalere, at de måske har brug for lidt ekstra tid, tålmodighed eller hjælp.
Alle medarbejdere på udleveringsstederne er uddannet i, hvordan man bedst kan hjælpe en borger med solsikkesnoren.
For mere information om solsikkeprogrammet og åbningstider på udleveringsstederne, besøg Favrskov Kommunes hjemmeside.
https://favrskov.dk/nyheder/nu-kan-du-faa-en-solsikkesnor-hos-favrskov-kommune