Nyt fra Hinnerup i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Hinnerup er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Fremstilling i grundlovsforhør i Randers kl. 11.00

Østjyllands Politi fremstiller ved Retten i Randers klokken 11.00 en 49-årig mand i grundlovsforhør. Den 49-årige sigtes for besiddelse af narko med henblik på salg efter at være blevet anholdt torsdag aften på en adresse i Randers.
Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre, og Østjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger om sagen af hensyn til den videre efterforskning.

 

**

 

Havde narko i handskerum og under sædet

En patrulje rettede torsdag kl. 20.27 henvendelse til passagererne i en bil på Sønder Allé i Aarhus. I bilen sad fire mænd på 22, 22, 22 og 23 år, og der kom en kraftig lugt af hash fra bilen, da mændene rullede vinduet ned.Betjentene ransagede derfor bilen, og fandt her i bilens handskerum samt under bilens ryglæn en mængde Tramadol og Alprazolam samt en plade hash. Den enen af de 22-årige mænd oplyste, at alle stofferne tilhørte ham, underskrev en konfiskationserklæring og blev sigtet for besiddelse af narko.

 

**

 

Smed narko på jorden da bilen blev standset

En 18-årig mandlig bilist blev torsdag kl. 23.47 standset i en rutinekontrol i krydset mellem Vestre Ringgade og Viborgvej i Aarhus C. Den 18-årige virkede noget nervøs ved politiets tilstedeværelse, og betjentene kiggede derfor nærmere på mandens bil.

Det fik manden til hurtigt at smide en pose på jorden, som viste sig at indeholde flere, mindre salgsposer med kokain. Under visitationen blev den 18-årige opfarende og måtte lægges i håndjern, hvilket fik ham til at slynge flere skældsord mod betjentene.

Den 18-årige blev anholdt og taget med på politistationen, sigtet for besiddelse af narko samt fornærmelser mod polititjenestemand.

**

 

Brand i villa i Ebeltoft

Torsdag kl. 09.53 kørte politi og brand til Bakkedraget i Ebeltoft, hvor der var brand i et villahus. Branden, som muligvis er påstået i nogle el-installationer, gav en del røgudvikling, men der var ikke spredning til andre bygninger, og ingen kom til skade.

**

 

Ild i containere i Aarhus V

Østjyllands Politi modtog torsdag kl. 23.07 anmeldelse om ild i en container på en parkeringsplads ved Bispehavevej i Aarhus V. Containeren var overtændt, men ilden spredte sig ikke, og brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden.

23.13 kom der anmeldelse om ild i endnu en container, denne gang på Hasle Centervej i Aarhus V. Også her blev ilden hurtigt slukket uden at sprede sig til andet.

**

 

Færdsel

Torsdag kl. 12.02 skete der et færdselsuheld på Haldumgårdsvej i Hinnerup, da en 18-årig kvindelig bilist, ifølge vidners forklaring, kort efter rundkørslen kom over i den modsatte kørebane, og her kørte frontalt sammen med en 44-årig mandlig bilist. Uheldet skete ved lav hastighed, og ingen af parterne kom umiddelbart til skade.

Torsdag kl. 12.15 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Hestehavevej og Præstevej i Gjerrild ved Grenå. En personbil, som kom kørende ad Hestehavevej i sydlig retning, ville dreje til højre ad præstevej i retning mod Glesborg, og påkørte her en 77-årig mandlig bilist, som holdt stille i krydset. Føreren af personbilen kørte herefter fra stedet.

Torsdag kl. 13.58 skete der et færdselsuheld på Vibæk Strandvej i Ebeltoft, da en 28-årig norsk kvinde, som kom kørende ad Strandlyngen, overtrådte sin ubetingede vigepligt og foretog et venstresving mod Vibæk Strandvej i østlig retning ud foran en 67-årig kvindelig bilist, som derfor ramte den 28-årige kvindes bil. En ambulance tilså begge kvinder, men ingen kom til skade ved uheldet.

En 19-årig kvindelig bilist blev torsdag kl. 16.00 sigtet for kørsel uden førerret, da hun blev standset på præstevangsvej i Aarhus V. Den 56-årige mandlige ejer af bilen, som sad ved siden af, blev desuden sigtet for at overlade sin bil til en person uden kørekort.

En 35-årig mandlig bilist blev torsdag kl. 16.59 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset på Vorup Boulevard i Randers.

En 38-årig mandlig bilist blev torsdag kl. 18.12 sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset på Landevej i Havndal på trods af, at han ikke havde kørekort til personbil.

En 51-årig mandlig bilist blev torsdag kl. 21.39 anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset i en varebil i krydset mellem Ringvej Syd og Clausholmvej i Randers. Den 51-årige blev taget med til udtagelse af blodprøve.

Natten til fredag kl. 00.11 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Paludan-Müllers Vej og Hasle Ringvej i Aarhus V, da en 21-årig mandlig bilist, som kom kørende i sydøstlig retning, kørte over for rødt lys og kørte sammen med en 38-årig mandlig bilist. Den 38-årige modtog behandling i en ambulance, men kom ikke umiddelbart alvorligt til skade. Den 21-årige mand blev anholdt og sigtet for at køre over for rødt lys, for narko- og spirituskørsel samt for kørsel i frakendelsestiden. Han blev anholdt og taget med til udtagelse af blodprøve.

En 50-årig mand blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset på Østerbrogade i Grenå natten til fredag kl. 00.25, og en alkometertest viste en promille væsentligt over det tilladte. Den 50-årige blev derfor taget med til udtagelse af blodprøve.

En 19-årig mandlig bilist blev natten til fredag kl. 00.48 anholdt og sigtet for spirituskørsel, efter at have påkørt flere biler og en lygtepæl på Solvangs Allé i Grenå. Et vidne tilbageholdt den 19-årige, som var svært alkoholpåvirket, indtil politiets ankom til stedet, anholdt ham og tog ham med på hospitalet til udtagelse af blodprøve.

En 37-årig mandlig bilist blev fredag kl. 02.15 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset på Oddervej i Højbjerg. I mandens bil blev der fundet en totenschläger, som han også blev sigtet for ulovlig besiddelse af. På sig havde manden desuden et større kontant beløb, men da han skylder penge til SKAT, blev disse beslaglagt.


**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt et enkelt indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Gl. Hammelvej i Voldby begået torsdag den 27/7 kl. 16.06

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi