Østjyllands Politi: Seneste nyt fra Hinnerup - lørdag den 7. august

Profilbillede
dato

Hinnerup er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Fremstillinger i grundlovsforhør. 

Østjyllands politi fik kl. 01:15 en anmeldelse om røveri, hvor en 24-årig mand fra Aarhus var blevet overfaldet med slag og spark. Den 24-årige havde sat en pose med alkohol uden for sin hoveddør i Frederiksgade, idet han kortvarigt skulle ind og hente noget. Da han igen kom ud, havde 2 personer taget posen, og var på vej væk fra stedet. Den 24-årige råbte efter dem, at det var hans pose, og forsøgte at få den tilbage. Ved dette blev han overfaldet med adskillige slag og spark på kroppen og i hovedet, hvorved han mistede flere tænder. En anden anmeldelse kort tid senere i Christiansgade viste, at der var ovenstående gerningsmand – en 20-årig mand fra Aarhus – også involveret. Han blev identificeret som gerningsmanden til røveri, og det er vurderet, at han skal fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus senere lørdag.  

Østjyllands politi fremstiller i dag kl. 10:00 en 55-årig kvinde ved Retten i Randers. Hun sigtes for kvalificeret vold, idet hun på en adresse i det centrale Randers, torsdag aften havde taget kvælertag på en 38-årig kvinde, hvorved denne mistede bevidstheden. 

 

Forsøg på manddrab
Østjyllands politi fik fredag kl. 23:35 flere anmeldelser om knivstikkeri ud for en adresse på Lenesvej i Brabrand i det vestlige Aarhus. Ved politiets ankomst til stedet blev der truffet flere personer, hvoraf én var blevet stukket flere stedet på kroppen med kniv. Personen blev behandlet på stedet og kørt til traumecentret på Skejby sygehus, hvor han p.t. er under operation for sine skader. Hans tilstand betragtes som kritisk. Der er foretaget en massiv efterforskning i løbet af natten, og der er foretaget en enkelt anholdelse i sagen – en 29-. Sagen efterforskes som forsøg på manddrab og der forestår stadig et større efterforskningsarbejde i sagen. Motiv og baggrund er endnu ikke klarlagt.  Den forurettede er en 38-årig mand fra Aarhus. 

Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse.

På Brikhøjen, 8382 Hinnerup begået mellem tirsdag d. 27/07, kl. 10.00 og fredag d. 06/08, kl. 13.30.
På Thit Jensens Gade, 8000 Aarhus C begået mellem onsdag d. 02/06, kl. 16.00 og fredag d. 06/08, kl. 08.00.
På Harald Selmers Vej, 8240 Risskov begået mellem onsdag d. 04/08, kl. 17.00 og fredag d. 06/08, kl. 09.00.

Færdsel
Lørdag d. 07/08. kl. 00.43, blev en 16–årig knallertkører anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han havde standset af en patrulje på Marsvej, 8960 Randers SØ.

 

Fredag d. 06/08, kl. 19.32, blev en 47-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Randersvej, 8200 Aarhus N.

Fredag d. 06/08, kl. 20.28, blev en 34-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Randersvej, 8380 Trige.

Fredag d. 06/08, kl. 20.28, blev en 47-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Randersvej, 8200 Aarhus N.

Fredag d.6/8, kl. 22:06, blev en 29-årig polsk kvinde anholdt for spirituskørsel, da hun på Viborgvej i Voldby pr. Hammel, påkørte et hegn. Ved en udåndingstest viste værdien over det tilladte. 

Fredag d. 06/08, kl. 22.20 blev en 20-årig mandlig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Hans Hartvig Seedorffs Stræde, 8000 Aarhus C. 

Fredag d. 06/08, kl. 19.32 blev en 47-årig mandlig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Hans Hartvig Seedorffs Stræde, 8000 Aarhus C. 

Med venlig hilsen

 

Flemming Lau, vagtchef.


Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi