Oplev fede navne til koncert i Frijsenborg

Profilbillede
dato

Til august 2021 inviterer Come2Live til siddende udendørs koncert på slotte og godser rundt omkring i Danmark, herunder Frijsenborg Slotspark ved Hammel. 

Der vil være fællessang, stoledans under den åbne himmel, spændende madoplevelser og ikke mindst god musik. Omgivelserne vil byde på smukke og grønne områder foran slottene og godserne. De danske slotte og godser byder på smukke og frodige haver, som du kan gå på opdagelse i. Det vil skabe en helt unik stemning, og du vil kunne nyde et levende miljø med en masse fællesskab og hygge. Forhåbentlig vil der også være høj solskin og sommerstemning.

Programmet for Come2Live i Frijsenborg Slotspark er følgende:

Lørdag den 14. august: 14.30-23.30

Søndag den 15. august: 12.00-19.00

Programmet byder på en masse fede navne. Du kan blandt andet opleve Tim Christensen, Annika Aakjær, Sanne Salomonsen og Carl Emil Petersen. Derudover kommer Mads og A-holdet på besøg, hvor de vil hjælpe med at løse jeres dilemmaer. Hvis du har et dilemma, der har behov for at blive løst af et top professionelt team, så send Mads Steffensen og A-holdet dit dilemma til aholdet@madsteffensen.dk. Mads og A-holdet indtager søndagsscenen til Come2Live på Frijsenborg Slot den 15. august, hvor de live hjælper publikum ud af diverse problemstillinger.

Der er mange planer på programmet, som du kan glæde dig til. Noget andet du kan glæde dig til er lækker streetfood på Frijsenborg Slot. Her vil Spiselauget Godsbanen stille de sultne maver med en masse spændende retter. Der vil være noget for enhver smag blandt andet umami-burger, fish’n chips og kolobabs. Du kan også forudbestille en lækker picnickurv med eller uden drikkevarer. 

Grundet corona har Come2Live 2021 sørget for følgende:

- Nedjusteret kapaciteten

- Lavet de sædvanlige ståpladser om til siddepladser

- Delt parken ind i zoner og sektioner

- Givet hver sektion eget toiletområde

Myndighedernes anbefalinger og restriktioner vil blive fulgt løbende for at sikre en tryg og sikker oplevelse.

Billetter kan købes samlet eller hver for sig lige her

Adresse: Frijsenborg Slot, Gl. Frijsenborgvej 61, 8450 Hammel

Kilde: Redaktionen