Hinnerup Sognegård danner rammen om en spændende række af fortællinger.
Alle kan komme og fortælle historier fra alle dele af livet. Måske har du en enkelt gang oplevet noget ganske særligt, som har ændret dit livssyn helt og aldeles.
Eller måske har du bare gået og tænkt på nogle ting i din dagligdag, som du gerne vil dele.
Tal i det trygge rum
Ved livsfortællingerne i Hinnerup Sognegård etableres der er trygt rum, hvor alle har mulighed for at bidrage med fortællinger.
Hver gang er der en hovedperson, som i samtale med sognemedhjælper Mette Mejlgård folder sin historie ud.
Måske er der billeder eller ting og sager at vise frem, som illustrerer fortællingerne.
Og undervejs kan andre komme med spørgsmål og kommentarer og måske supplere en smule med deres egne tilsvarende oplevelser.
Også for lyttere
Du er også velkommen til blot at komme og lytte og deltage i det fælles måltid, som altid tager udgangspunkt i hovedpersonens fortælling.
Næste gang er den 1. september kl. 10.30 til 13. Billetter á 50 kr., som også dækker måltidet, kan købes ved Kirkecafé i sognegården fredage mellem kl. 9.10 og 11.