På tur med Ældre Sagen Hinnerup: Royal udstilling

Foto: Stock Photo. I udstillingen kan man blandt andet se royale ædelsten og kjoler.
Profilbillede
dato

Udstillingen "Mary og Kronprinsesserne" på Koldinghus er blevet til i anledning af Kronprinsesse Marys 50-års fødselsdag og tegner et portræt af den danske kronprinsesse og hendes fire forgængere i Glücksborg-slægten.

De besøgende kan se frem til blandt andet at opleve det berømte rubinsæt samt den blå kjole og hårbøjle, som Kronprinsessen bar ved Prins Christians dåb i 2006. 

På udstillingen vil de besøgende via en naturtro 1:1 projektion på væggene kunne opleve Kronprinsesse Mary fortælle om sin rolle og sine forgængere.

Udstillingen fokuserer på, hvad det vil sige at være kronprinsesse: Hvad forventes der, hvordan har hendes forgængere grebet det an, og hvordan forbereder man sig på at blive dronning og træde ind i den nye rolle?

Programmet for dagen

Kronprinsesse Mary guider de besøgende på den opdagelsesrejse. Hovedpersonerne er ud over Kronprinsessen, prinsesserne Louise af Hessen-Kassel, Lovisa af Sverige-Norge, Alexandrine af Mecklenburg-Schwering og Ingrid af Sverige. 

Vi får en introduktion til udstillingen og en guidet rundvisning, hvorefter vi går rundt på egen hånd. Der bliver udleveret headset, hvor Mary guider os igennem udstillingen. 

Efter et spændende besøg går vi i slotskælderen, hvor vi nyder en dejlig frokostbuffet inkl. en drikke i den hyggelige gamle kælder med hvælvinger under Koldingshus´ nordfløj. Slotskælderen dateres til midten af 1400-tallet.

Restaurant Madkælderen på Koldinghus er en gourmet restaurant med god service og kærlighed til autentisk mad, tilberedt af sæsonens lokale råvarer. 

Praktiske oplysninger 

  • Afrejse/hjemkomst: 21/04 2022
  • Pris for en dag: 680 kr.
  • I prisen er inkluderet: Bus, formiddagskaffe, introduktion om udstillingen, entré samt guidet rundvisning, frokostbuffet inkl. en drik.
  • Opsamlingsrute: Hinnerup Kulturhus - kl. 09.00 og Søften busstoppestedet - kl. 09.00
  • Tilmelding: Senest 1. april 2022 til Henrik Wiehe på henrik@wiehe.dk. Opkrævning udstedes af Sørens Rejser A/S.
  • Rejsegaranti: Sørens Rejser A/S er teknisk arrangør af turen. Medlem af rejsegarantifonden nr. 1673. 
Kilde: Ældre Sagen Hinnerup
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.