BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Præstemarkskolen er en skole for elever i 0. til 9. klasse. Vi rummer derudover otte specialklasser fordelt i indskoling, mellemtrin og udskoling. Der lægges stor vægt på samarbejdet mellem skolens almene klasser og vores specialklasser. Dette både i fællesskaber for elever og for samarbejde og sparring mellem medarbejdere.
Vi har brug for en pædagog pr. 1. december 2024 med specialpædagogiske kompetencer til at kunne varetage en støtteopgave omkring en elev, som p.t. går i 6. klasse. For at imødekomme den konkrete opgave, vil det være vigtigt, at du kan se dig selv i nedenstående:
Du er:
- relationsstærk – du bidrager til et venligt rum, som er trygt at være i.
- nærværende og rolig – du evner at læse børn og at forme krav til de behov, eleven har, samt til den energi og motivation, du ser hos eleven.
- erfaren og kompetent i arbejdet med børn med specialpædagogiske behov.
Du kan:
- planlægge og rammesætte i overensstemmelse med aftaler med barn og forældre med et mål om at hjælpe eleven til at møde stabilt i skole.
- rammesætte med venlig vedholdenhed og hjælp til overblik.
- deltage i forskellige aktiviteter som eksempelvis svømning og fitness.
- lide at planlægge og deltage i udendørs aktiviteter.
Arbejdet vil primært være planlagt til at foregå på skolen, men der kan også være dele, som foregår i hjemmet eller på steder, som understøtter elevens læring og trivsel såsom svømmehal, i naturen eller andet.
Du vil indgå som en del af gruppen af medarbejdere på Præstemarkskolen og primært gruppen af lærere omkring specialklasserne i udskolingen. Her vil du kunne få sparring til arbejdet og ligeledes kunne være en del af den praksis, der er for eleverne i vores tre specialklasser i udskolingen.
For mere info er du velkommen til at sende en mail til Lene Kirkegaard, skoleleder, på lenki@favrskov.dk. Her er du også velkommen til at skrive, hvis du gerne vil ringes op. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men andet kan aftales ved behov.
Ansøgningsfrist onsdag den 23. oktober 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 28. oktober 2024.
Du skal sende din ansøgning online via stillingsopslaget på kommunens hjemmeside.
Klik på Send ansøgning. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Præstemarkskolen, Kvottrupvej, 8382 Hinnerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6124751