Pædagog søges til musikalsk og kreativ børnehave i Hinnerup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet pædagog, eller har du anden relevant uddannelse på bachelorniveau?
Og brænder du for børns udvikling og trivsel og for at skabe spændende læringsmiljøer for børnene? Har du en særlig interesse i musik og drama og ønsker at bringe denne passion ind i hverdagen i børnehaven? Så er det dig, vi søger til børnehaven i Børnehuset Bymarken i Hinnerup.

Stillingen er på 37 timer og til besættelse den 1. august 2024. Vi kalder løbende kvalificerede ansøgere til samtale og lukker opslaget, når vi har den rette kandidat.

Du skal søge stillingen, fordi i Bymarken får du

  • et hus/område i løbende faglig udvikling.
  • høj grad af indflydelse og ansvar.
  • mulighed for erfaringsudveksling og nærmere samarbejde med de tre andre institutioner i vores område.
  • arbejde i en integreret institution, hvor vi har et positivt menneskesyn og et godt kollegaskab både fagligt og socialt.
  • et godt forældresamarbejde med engagerede forældre.
  • dejlige, aktive børn, der har høj grad af medbestemmelse.
  • tæt samarbejde med skolen og dagplejen i lokalområdet.
  • gode kollegaer, der har det sjovt, samtidig med at vi er meget fagligt orienterede. Vi er refleksive i forhold til egen og hinandens pædagogiske praksis og giver hinanden feedback og feedforward.
  • gode fysiske rammer.
  • en dejlig legeplads tæt på naturen.

Vores forventninger til dig er, at du
  • er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse på samme niveau.
  • brænder for børnehavepædagogik og gerne har erfaring med det.
  • møder barnet i øjenhøjde med respekt og blik for dets kompetencer.
  • kan skabe et anerkendende læringsmiljø i et børneperspektiv.
  • har en positiv tilgang til faglige opgaver og udfordringer
  • kan opstille mål og handleplaner med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe og omsætte teori til praksis.
  • arbejder loyalt i forhold til områdets værdier og vision.
  • kan og tør reflektere over egen og andres pædagogiske praksis.
  • er fleksibel og omstillingsparat i forhold til ændringer i hverdagen.
  • kan evaluere og dokumentere det pædagogiske arbejde med bl.a. brug af data.
  • kan trives i et miljø med mange bolde i luften.
  • kan arbejde selvstændigt og som en del af et team.
  • er god til at indgå, fastholde og udvikle relationer mellem børn, til kollegaer og forældre.

Lidt om Børnehuset Bymarken
Børnehuset Bymarken er en integreret institution med vuggestue og børnehave. Børnehaven er normeret til 75 børnehavebørn og består af 3 stuer, hvoraf den ene er en udegruppe og henvender sig til de ældste børn, som skal i skole.

Huset er beliggende tæt på natur, parcelhuskvarter og skole i udkanten af Hinnerup.

Børnehuset Bymarken er en del af et samlet område bestående af fire institutioner med samme områdeleder og fire daglige ledere. De fire institutioner er Korsholm Børnehave, Børnehuset Mælkevejen, Børnehuset Bymarken og Børnehaven Engen. Som område samarbejder vi om bl.a. faglig udvikling og implementering af den styrkede pædagogiske læreplan.

Vores vision er simpel: ”Til Gavn For Børnene”.

I Børnehuset Bymarken arbejder vi ligeværdigt i personalegruppen og bruger aktivt de ressourcer, vi hver især besidder i det pædagogiske arbejde.

Børnehaven har formuleret værdier omkring faglighed og samarbejde, som du skal kunne se som dine egne.

Opbygning af et stærkt team med forskellige kompetencer
Vi er opmærksomme på at skabe gode teams med den effektivitet, der følger af, at teamet består af forskellige personlige og faglige kompetencer. Derfor søger vi en pædagog, som kan gå aktivt ind i udviklingen af børnehaven og tænker den pædagogiske læreplan naturligt ind i hverdagen. Har du særlige kompetencer inden for musik og drama, vil det være et plus.

Er du interesseret i stillingen, vil vi meget gerne tage imod besøg, så du kan se rammerne og få mere at vide om huset, og hvad vi forventer af en kommende pædagog. Besøg kan aftales med daglig leder Kirstine Ingemann Langvad på tlf. 89 64 57 50.

Løn efter gældende overenskomst.
Det er en forudsætning for ansættelse, at der indhentes børneattest og udvidet straffeattest.

Ansøgningsfrist den 30. juni 2024. Vi kalder løbende ind til samtaler og lukker opslaget, så snart vi har den rette kandidat.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Bymarken Hinnerup, Vestergade, 8382 Hinnerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6071480

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet