BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Rønbækken i Hinnerup søger en pædagog i 34-37 timer pr. uge til en stilling i vores børnehave med tiltrædelse pr. 1. marts 2024.
Lidt om os
Vi er beliggende i det nordlige Hinnerup og er en del af Område Hinnerup Nord/øst, som i alt består af fem institutioner.
Vi er en integreret, stueopdelt institution. Vi er organiseret i en vuggestuegruppe og en børnehavegruppe. Stillingen er i børnehaven.
Der er ansat 8-9 pædagoger, 1 pædagogisk assistent og 2-3 medhjælpere i institutionen. Børnehavegruppen er opdelt i 3 stuer, og vuggestuegruppen har sine egne lokaler. Vi er normeret til 68 børnehavebørn og 18 vuggestuebørn, men i perioder har vi flere.
Personalegruppen består af dygtige pædagoger, assistenter og medhjælpere, der er tilknyttet en stue. Vi arbejder tæt sammen på tværs af stuerne og på tværs af børnehave og vuggestue. Vi vægter fagligheden højt, er åbne over for nyt og udvikler os. Vi tror på, at alle gør det bedste med de ressourcer, de har, og vi arbejder aktivt for at skabe et lege- og læringsmiljø, hvor fællesskabet er omdrejningspunkt.
Børnene er de vigtigste! Det, som vi gerne vil være med til at give dem med videre i livet, er:
- livsduelighed
- selvværd og sociale kompetencer, der gør, at man kan agere i større grupper.
- tydelighed, så der er mod og overskud til at udforske resten af verden
- struktur, rammer og genkendelighed i dagligdagen – det at vide, hvad man kan forvente, giver mod til at gå derud, hvor tingene er lidt mere usikre.
Lidt om dig
- Du er passioneret og engageret i arbejdet med børn.
- Du arbejder struktureret og er god til at bevare overblikket over mange opgaver – både på kort og lang sigt.
- Du tager selvstændigt initiativ og ansvar.
- Du er fagligt dygtig og har gerne erfaring med børn mellem 3-6 år.
- Du kender de nye styrkede læreplaner og er god til at være i processer med faglige refleksioner.
- Du tør sætte din egen praksis i spil samt give og søge feedback til og fra dine kollegaer.
- Du er dine nye kollegaers sparringspartner. Du vil dele ud af din viden og erfaring og er indstillet på, at der er tidspunkter, hvor det kræver, at du er fleksibel og omstillingsparat.
- Du har øje for det enkelte barn og har samtidig fokus på gruppen og fællesskabet på tværs i huset.
- du hviler i dig selv og i din pædagogiske profil. Du er ikke bleg for at gå forrest, og du tør sige din mening.
- Du elsker at bevæge dig og kan engagere børnene i de lidt ’vildere’ lege, hvor der er fart på, kroppen udfordres og barnet lærer noget om sig selv og sine egne grænser.
- Du er nærværende og omsorgsfuld over for børnene og deres forældre i en travl hverdag.
- Du har en vis portion humor, da det er noget vi lægger stor vægt på.
Vi ser frem til at høre fra dig og modtage din ansøgning. Har du brug for flere oplysninger kan du kontakte daglig leder Linda Hellegaard Andersen lhel@favrskov.dk
Ansættelsessamtaler afholdes løbende i dagtimerne.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Rønbækken Hinnerup, Elmevej, 8382 Hinnerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972858