BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fantastisk pædagog søges til vuggestuegruppe.
Børnehuset Fuglereden i Hinnerup søger en pædagog ca. 37 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1. august 2023.
Lidt om os
Vi er beliggende i det nordlige Hinnerup og er en del af Område Hinnerup nord/øst, som i alt består af fem institutioner.
Fuglereden består af to lokationer. Børnehaven og én vuggestuegruppe på Rylevej 20 og to vuggestuegrupper i en satellit, beliggende Nørrevangen 18.
Stillingen er i satellitten på Nørrevangen.
Personalegruppen består af dygtige pædagoger og medhjælpere, der er tilknyttet en gruppe, men som arbejder tæt sammen på tværs. En personalegruppe, der bruger hinanden rigtig meget, og som lægger stor vægt på trivsel og samarbejde.
Vi arbejder med konceptet ”Fri for Mobberi”, som sætter sit aftryk i alt, hvad vi laver, i samarbejdet med hinanden, men også i arbejdet med børnene, i forældresamarbejdet, i aktiviteter, i ture ud af huset og meget mere.
Lidt om dig
- Du er frisk på noget nyt og er klar til en sjov, inspirerende hverdag med fuld fart.
- Du er fagligt dygtig og har erfaring med de yngste børn, mellem 0-3 år.
- Du kender de nye styrkede læreplaner og er god til at være i processer med faglige refleksioner.
- Du er dine nye kollegaers sparringspartner, du vil dele ud af din viden, erfaring og er indstillet på, at der er tidspunkter, hvor det kræver, at du er fleksibel og omstillingsparat.
- Du har øje for det enkelte barn og samtidig har du fokus på gruppen og på fællesskabet på tværs i huset.
- Du hviler i dig selv og i din pædagogiske profil. Du er ikke bleg for at gå forrest, og du tør sige din mening.
- Du er igangsætter, men forstår også at være nærværende og omsorgsfuld over for de små børn i en travl hverdag.
- Du ved, at forældresamarbejde er vigtig, og du er ikke bleg for at gå forældrene i møde.
- Du kan lide udelivet, både på legepladsen, men også på cykelture i nærområdet.
- Du har en vis portion humor, da det er noget vi lægger stor vægt på.
Alt i alt søger vi
... en pædagogisk ildsjæl, der er vild med sit arbejde og som er interesseret i at give os en masse.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Mette Dons Jensen – mail: meje@favrskov.dk
Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.
Vi afholder løbende samtaler.
Søg jobbet
Vi beder dig sende din ansøgning til Favrskov Kommune via linket.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Favrskov Kommune, Rylevej 20, 8382 Hinnerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1435&ERId=82246
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845611