Plejecenter Møllegården og Voldumcentret søger ergoterapeut til barselsvikariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vores nye ergoterapeut?

Vil du være med at til at understøtte Plejecenter Møllegårdens mission: ”Lev livet på Møllegården – din livskvalitet – vores fokus” og Voldumcentrets mission: ”Dit liv er i centrum”.
- Så er det DIG, vi søger!

Plejecenter Møllegården/Voldumcentret søger pr. 15. september 2023 eller snarest derefter og frem til den 30. august 2024, med mulighed for forlængelse, en ergoterapeut 30 timer pr. uge. Både Møllegården og Voldumcentret er plejecentre, hvor leve-bo-miljø er i højsædet.

Vi leder efter en ergoterapeut, som brænder for at arbejde rehabiliterende og være igangsætter af aktiviteter i dagligdagen. En, der vil udvikle og gennemføre tiltag i beboernes klippekortordning, som kræver individuelt fokus og fleksibilitet.

Så hvis du er handlekraftig og har gode samarbejdsevner, samtidig med at du kan igangsætte og udføre vedkommende aktiviteter og udvise omsorg for beboere, er det DIG, vi søger!

Hvem er vi?
Plejecenter Møllegården er beliggende i Hadsten by. Vi har fokus på, at beboeren skal have en aktiv tilværelse, hvor de har indflydelse på deres egen hverdag.

Der bor 43 borgere på plejecentret, der er opdelt i fire klynger. Tre klynger med 10 beboere og et demensafsnit med 13 beboere. I de små enheder forsøger vi sammen med beboeren at skabe et hjemligt bofællesskab.

Plejecenter Voldum ligger i en mindre landsby, som hedder Voldum. Her er der god plads, grønne områder og tæt til markerne. Vores værdier er fællesskab, respekt, dialog og en anerkendende tilgang. Plejecentret rummer 20 boliger, hvor der er plads til, at man kan flytte ind sammen med sin ægtefælle. Voldumcentret oser af hygge og er et dejligt lille center med højt til loftet.

Begge centre ligger i Favrskov Kommune, og der vil være en del kørsel mellem begge centre. Kørekort er en forudsætning for at kunne varetage jobbet – kørsel i egen bil honoreres efter gældende regler.

Medarbejderne er organiseret i teams. Vi arbejder med en høj grad af decentralisering, hvor mange beslutninger træffes af de medarbejdere, der er tæt på beboeren. Alle medarbejdere varetager en del af de daglige funktioner/opgaver i teamet, og vores samarbejde bygger på åbenhed og tillid i en løbende dialog.

På de to plejecentre er der ansat to sygeplejersker og en ergoterapeut, der har en tæt sparring med den enkelte medarbejder og fokus på uddelegering og kompetenceudvikling. Som en del af vores faglige udvikling har vi supervision med en ekstern supervisor.

Fokus i jobbet
Omdrejningspunktet for denne stilling er at være tovholder for aktiviteter, som giver mening for den enkelte beboer og fællesskabet. Derudover er ergoterapeuten bindeled til de frivillige, som kommer på centret – deriblandt introduktion, koordinering og opfølgning på samarbejde. Yderligere bidrager ergoterapeuten med sin faglighed gennem dialog og sparring med de øvrige medarbejdere. Hovedparten af timerne lægges på Møllegården og ca. en dag om ugen på Voldumcentret.

Vi ønsker en ergoterapeut, som

  • har lyst til at arbejde med rehabilitering, bevægelse og aktiviteter med beboerne
  • har lyst til at fokusere på beboernes ADL og mulighed for deltagelse i aktiviteter mhp. øget livsglæde
  • kan følge op på ny viden, vidensdele og praksislære øvrige medarbejdere
  • kan understøtte social- og sundhedshjælperne og social- og sundhedsassistenterne i at arbejde aktivt og selvstændigt med aktiviteter
  • har overblik og kan arbejde selvstændigt og er ligeværdig i relationen
  • er engageret, nærværende og vil medvirke til at opretholde og udvikle et højt fagligt niveau
  • tør udfordre sig selv og kollegerne og tør tænke kreativt i sin tilgang især til demensramte mennesker.

Vi tilbyder
  • introduktion ved nuværende ergoterapeut
  • gode fysiske rammer med indretning, der understøtter aktiviteter og rehabilitering
  • et højt niveau af faglighed
  • et alsidigt og selvstændigt job med muligheder for selv at sætte sit præg på dagligdagen
  • mulighed for udvikling i et tværgående samarbejde med de øvrige ergoterapeuter på ældreområdet
  • samarbejdspartnere og kollegaer med en høj faglighed, viden og erfaring inden for demens, og som har et dagligt fokus på rehabilitering og nye perspektiver.

Kvalifikationer
  • en ergoterapeutuddannelse
  • stærke kommunikative færdigheder
  • være fleksibel og kreativ i forhold til borgernes særlige behov
  • være impulsiv, når det gavner borgerne
  • fungere som rollemodel i hverdagen
  • evner at samarbejde med øvrige kollegaer i et selvstændigt job
  • kørekort til bil/bus m. lille kørekort
  • evner at være omstillingsparat.

Samtale
Sidste frist for ansøgning er den 25. august 2023. Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 30. august 2023 om formiddagen.

Yderligere oplysninger
Leder af plejecenter Møllegården Mike Hjorth Topping tlf. 24 87 83 61, mail mhpo@favrskov.dk samt Simone Bak, ergoterapeut på Møllegården og Voldumcentret tlf: 30 45 60 22 eller simb@favrskov.dk

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Favrskov Kommune, Østervangsvej 60, 8370 Hadsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1435&ERId=83672

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879146

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet