Plejehjemmet Havkær søger Sosu-hjælper eller Sosu-assistent til fortrinsvis nattevagt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Er du en natteravn? Har du truffet et bevidst valg om, at du trives bedst med arbejde om natten?

Vi søger en Sosu-hjælper eller Sosu-assistent til fortrinsvis nattevagt, der vil være med til at sikre kvaliteten og skabe en meningsfuld hverdag på tværs af døgnet. Det er vigtigt for os, at vi ser beboerne over hele døgnet og på den måde kan understøtte dem bedst. Og der kan du være den, vi står og mangler!

Som nattevagt hos os skal du være alene på plejehjemmet, men der møder en mobilnattevagt ind med dig og afslutter vagten hos dig. Derudover vil du også i løbet af natten få hjælp af den mobile nattevagt, der deles mellem 3 plejehjem. 

Som nattevagt hos os får du frihed til at have stor indflydelse på planlægningen af dit arbejde.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i nattevagt, med ønske om højere timeantal kan dette imødekommes med flere vagter i nattevagt eller aftenvagt.


Din profil:

  • Du har et godt overblik, også i de situationer eller omstændigheder, hvor der kan være ”flere bolde i luften” – og kan lide at påtage dig det ansvar at skabe ro, omsorg og nærvær.
  • Du trives med at arbejde selvstændigt.
  • Du er uddannet Sosu-hjælper eller Sosu-assistent
  • Du kan fremtræde rolig og fattet i tilspidsede situationer.
  • Du arbejder efter ledetrådene med beboerne i fokus
  • Du har fokus på og arbejder målrettet med beboeren i mål.
  • Du er fleksibel og sætter ære i dit arbejde, også selvom det indimellem kan være svært at udføre som forventet
     

Derfor skal du vælge os:
Vi er et mangfoldigt team, der består af mange forskellige fagligheder, herunder Sosu-hjælpere, Sosu-assistenter, ergoterapeut, fysioterapeut, ernæringsassistenter og en pædagog, som alle har det mål at skabe et meningsfuldt hverdagsliv for vores beboere. 
Vi er en god blanding af medarbejdere med forskellig erfaring, hvilket giver en god dynamik og gode sparringspartnere. Vi tror på, at der skal være plads til alle og det gør os stærke. 
 

Om afdelingen:
Plejehjemmet Havkær er beliggende i Tilst og rummer 38 lejligheder fordelt i 4 huse. Husene er år tilbage blevet forbundet af gange, så man frit kan bevæge sig mellem husene. Hvert hus har en lille gårdhave med blomster, gyngesofa og mulighed for, at beboerne kan nyde solen med en kop kaffe. 

Selvom plejehjemmet er opdelt i 4 separate huse, så arbejder vi som ét plejehjem, hvor vi er afhængige af hinandens kompetencer.

Vi er et velfungerende plejehjem, hvor vi arbejder struktureret og vil bruge vores tid bedst muligt, så beboerne får den bedste omsorg. Vi vil også gerne arbejde endnu mere med kvalitet i vores hverdag og har masser af ambitioner.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
  
Ugentligt timetal: 30 timer eller efter aftale.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Camilla Skov Andersen i tidsrummet mellem kl. 8.00-14.00 på hverdage på telefon: 2332 3134 eller mail: osc@aarhus.dk.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfristen er den 22. august 2023.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Mosealléen 1-3, 8381 Tilst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/plejehjemmet-havkaer-soger-sosu-hjaelper-eller-sosu-assistent-til-fortrinsvis-natte/uzxbv9/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886196

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet