BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Projektbioanalytiker med lyst til patientkontakt til Afdeling for Blodsygdomme, Klinisk Forskningsenhed
Vi søger en projektbioanalytiker med gode faglige kvalifikationer til en fast stilling på 37 timer om ugen.
Stillingen ønskes besat snarest.
Vi søger en projektbioanalytiker med lyst til at arbejde med praktiske og administrative opgaver i relation til kliniske forskningsprojekter i Afdeling for Blodsygdomme.
Afdeling for Blodsygdomme udreder og behandler alle former for blodsygdomme. Det kan dreje sig om såvel godartede, som ondartede sygdomme i blod, knoglemarv eller lymfesystem.
Som projektbioanalytiker i KFE vil du:
- samarbejde med afdelingens læger, sygeplejersker og øvrig personale for at sikre, at de kliniske protokoller lever op til såvel nationale som internationale love og retningslinjer
- være ansvarlig for at indsamle blodprøver, samt håndtere og forsende disse efter fastlagte procedurer, samt EKG-tagning
- være ansvarlig for lagerstyring af forsøgskits mm.
- være ansvarlig for at sikre kvaliteten af data ved løbende at udvikle og optimere arbejdsgange og systemer i tæt samarbejde med personalet i afdelingen
- være ansvarlig for en høj kvalitet i relation til laboratoriedelen i den hæmatologiske kliniske forskning
- Fleksibelt fremmøde i forbindelse med evt. sene prøvetagninger uden for normal arbejdstid
Vi søger en projektbioanalytiker, som har erfaring inden for:
- Kliniske forskningsprojekter inden for Blodsygdomme herunder erfaring med at arbejde med biologisk materiale, f.eks. blodprøver og vævsprøver
- Læsning og forståelse af protokoller og laboratoriemanualer
- Udarbejdelse af vejledninger og arbejdsgange i forbindelse med nyopstartede protokoller
- Udarbejdelse af samarbejdsaftaler og arbejdsbeskrivelser med relevante
samarbejdspartnere
- Grundlæggende kendskab til GCP (Good Clinical Practice) og IATA (International Air Transport Association) retningslinjer
Funktionen som projektbioanalytiker handler i høj grad om selvstændig administrering, planlægning og prioritering af arbejdsopgaver.
Vi søger en kollega, der er fleksibel, samarbejdsvillig og lærenem. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, er ansvars- og kvalitetsbevidst, at du har flair for prioritering af arbejdsopgaver i en travl hverdag og kan bevare ro og overblik, også når det går stærkt. Der er i høj grad tale om en stilling, der kræver selvledelse.
Arbejdstiden er udelukkende i hverdage og som hovedregel i dag tid. Minimum 2 års erfaring med blodprøve- og EKG-tagning er et krav. Særdeles gode engelsk- og IT-kundskaber er ligeledes et krav.
Til gengæld tilbyder vi en arbejdsplads i et yderst velfungerende tværfagligt forskningsteam, som du vil få gode muligheder for at sætte dit eget præg på og dermed udvikle arbejdsopgaver i KFE.
Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø og gør meget ud af det sociale på arbejdspladsen.
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst og Ny Løn.
Hvis du ønsker flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Project Manager, Cand.Scient.San Julia M. Printtans på tlf. 4021 0263 eller Ledende Projektsygeplejerske Tia Vetterli på tlf. 3059 5320
Ansøgningen bedes vedlagt CV, samtlige eksamensbeviser, udtalelser og andre relevante bilag.
Ansøgningsfrist. d. 27. august
Vi planlægger at afholde ansættelsessamtaler i uge 35 i dagtiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/projektbioanalytiker-klinisk-forskningsenhed-blodsygdomme-aarhus-universitetsh/3jqq88/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884332